Lovændringer
I. Tinglysning vedrørende fast
ejendom.
Kapitel
1. Rettigheder, der skal tinglyses. §§
1- 6
Kapitel
2. Tinglysningens myndigheder og midler. §§
7-8
Kapitel
3. Grundlaget for tinglysning. §§
9-13
Kapitel
4. Tinglysningsmåden. §§ 14-24
Kapitel
5. Tinglysningens retsvirkninger. §§
25-36
Kapitel
6. Tinglyst pant i fast ejendom. §§
37- 42 b
II. Tinglysning vedrørende
løsøre og formue i almindelighed.
Kapitel
6 a: Tinglysning i bilbogen §§ 42 c-
42 h
Kapitel
7. Tinglysning i personbogen §§
43-49
III. Administrative
bestemmelser, gebyr- og straffebestemmelser
m.v.
Kapitel
8. §§ 50-54

Lovændringer
Lovbekendtgørelse. nr. 622 af 15.09.1986, som ændret
blandt andet
ved § 1 i lov nr. 281 af 29.04 1992,
ved § 2 i lov nr. 1019 af 23.12.1998,
ved § 12 i lov
nr. 419 af 31.05.2000 (statstidende),
ved § 82 i lov nr. 429 af 31.05.2000
(Behandling af personoplysninger)
ved § 1 i lov
nr. 216 af 22.04.2002 (Udvidet ekstern
terminaladgang til tinglysningsregistrene).
I kraft d. 23.04.2002

I. Tinglysning vedrørende
fast ejendom.
Kapitel
1: Rettigheder, der skal tinglyses.
§ 1.
Rettigheder over fast ejendom skal lyses til
tinge for at få gyldighed mod aftaler om
ejendommen og mod retsforfølgning. Stk. 2.
Den aftale eller retsforfølgning, der skal
kunne fortrænge en utinglyst ret, skal selv
være tinglyst og erhververen ifølge
aftalen være i god tro.
§ 2. Når et pantebrev
er tinglyst, behøver overdragelse eller
anden overførelse af pantebrevet ingen
tinglysning.
§ 3. Brugsrettigheder,
der ikke er stiftet på længere tidsvilkår
end de sædvanlige, er gyldige mod enhver
uden tinglysning. Ved brugsrettigheder over
landejendomme er en opsigelse St. Hansdag
til at fratræde næstfølgende 1. maj sædvanligt
vilkår. Ved andre ejendomme er en opsigelse
med et halvt års varsel eller derunder sædvanligt
vilkår.
Stk. 2. Når en brugskontrakt er tinglyst,
skal forudbetaling af leje for mere end et
halvt år og nedsættelse af lejen tinglyses
ifølge denne lovs § 1, dersom denne
forudbetaling eller nedsættelse ikke har
hjemmel i den tinglyste kontrakt.
§ 4. De på fast ejendom
hvilende skatter og afgifter til stat og
kommune samt forsikringsbidrag til de af
staten anerkendte brandforsikringsselskaber
har gyldighed mod enhver uden tinglysning.
Stk. 2. Gyldige uden tinglysning er
endvidere ydelser hidrørende fra
foranstaltninger, der tjener til at sikre
ejendommens forsyning med vand, lys, varme
o.lign., dens forbindelse med omverdenen,
afledning eller fjernelse fra ejendommen af
vand eller andet, under forudsætning af, at
nævnte foranstaltninger foretages af det
offentlige selv eller efter en af det
offentlige givet bemyndigelse. Anlægsbidrag
til de nævnte foranstaltninger skal dog
altid tinglyses.
Stk. 3. De i stk. 2 nævnte rettigheder, der
er gyldige uden tinglysning, står tilbage
for offentlige skatter og afgifter, bankhæftelsen
og nævnte brandforsikringsbidrag, men går
i øvrigt forud for alle såvel tidligere
som senere stiftede rettigheder.
Stk. 4. Hvor der i lovgivningen er eller
senere måtte blive hjemlet kommuner
fortrinsret for afgifter til de i stk. 2 nævnte
foranstaltninger som for offentlige skatter,
kræves der ikke tinglysning hverken for anlægsbidrag
eller årlige bidrag.
§ 5. Ved god tro forstås
i denne lov, at erhververen ikke kender den
utinglyste ret og ej heller ved grov
uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den.
God tro må være til stede på det
tidspunkt, da aftalen anmeldes til
tinglysning, og ved overdragelse af
pantebreve på overdragelsens tid.
§ 6. Ved et skøde forstås
ethvert dokument, der overdrager
ejendomsretten til en bestemt fast ejendom
eller en del af en sådan, være sig
ubetinget eller betinget af købesummens
betaling eller andet. Ejendomsoverdragelse
kan ske ved transport på skødet.
Kapitel
2: Tinglysningens myndigheder og midler.
§ 7. Tinglysningen
foretages af byretsdommeren.
Stk. 2. Tinglysningsdommeren fører en
dagbog og en tingbog.
§ 8. Alle dokumenter
vedrørende fast ejendom, der anmeldes til
tinglysning, indføres i dagbog og tingbog
efter nedenstående regler.
Stk. 2. Opstår der mistanke om, at et
dokument, som er indleveret til tinglysning,
helt eller delvis er ugyldigt, og kan der,
efter at tinglysningsdommeren har søgt
forholdet oplyst ved henvendelse til
parterne og anmelderen, ikke på det
foreliggende grundlag træffes afgørelse
herom, fastsætter dommeren en frist til
godtgørelse af dokumentets gyldighed.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser om underretning til andre
myndigheder om dokumenter, der afvises som
ugyldige eller tinglyses med frist efter
stk. 3.

Kapitel
3: Grundlaget for tinglysning.
§ 9. Som
grundlag for tinglysning kræves et
dokument, der anmeldes for vedkommende
dommer til tinglysning. Samtidig med
dokumentet indleveres genpart af samme. Ved
aflysning leveres genpart af kvitteringen
samt af dertil hørende bevisligheder.
Stk. 2. Med et pantebrev skal følge det
sidst tinglyste skøde på ejendommen.
Oplyses det ved anmelderens skriftlige erklæring
til dommeren, at skødet er bortkommet,
eller at det af anden gyldig grund ikke kan
skaffes til veje, skal der i dets sted fremlægges
et offentligt dokument, der kan bestyrke
pantebrevets ægthed, såsom udstederens
borgerskab, ansættelsesbrev, beskikkelse
el. lign.
Stk. 3. Dokumenter såvel som genparter skal
øverst på første side angive vedkommende
ejendoms matr.-nr. samt anmelderens navn,
adresse og eventuelle telefonnummer. Skøder
og pantebreve skal tillige angive gade og
hus-nr., hvor sådant findes. Et pantebrev
skal angive debitors og kreditors bopæl,
medmindre den må anses for almindeligt
bekendt, eller bopælen for en anden, der er
berettiget til at modtage forkyndelser,
meddelelser og betalinger på debitors eller
kreditors vegne.
Stk. 4. Til den som anmelder angivne person
kan tinglysningsdommeren med bindende
virkning sende alle meddelelser
tinglysningen vedrørende.
Stk. 5. Justitsministeren træffer efter
forhandling med finansministeren bestemmelse
om, hvilke kvitteringer for offentlige
skatter og afgifter og hvilke andre
bevisligheder der skal medfølge ved et
dokuments anmeldelse til tinglysning, samt
om virkningen af, at disse bevisligheder
ikke medfølger.
Stk. 6. Såfremt der ved et dokument stiftes
flere rettigheder, skal det ved påtegning på
dokumentet opgives, for hvilken eller hvilke
rettigheder dets tinglysning begæres; i
modsat fald vil dokumentet kun blive
tinglyst med hensyn til den eller de
rettigheder, som dokumentet selv angiver som
sin hovedegenskab.
§ 10. Et privat
dokument skal for at kunne tinglyses efter
sit indhold gå ud på at fastslå, stifte,
forandre eller ophæve en ret over en
bestemt fast ejendom og skal fremtræde som
udstedt af den, der ifølge tingbogen -
eller ved pantebreve ifølge transport - er
beføjet til at råde over den pågældende
ret, eller som udstedt med hans samtykke.
Stk. 2. Ved skøder
og pantebreve skal udstederens underskrift være
bekræftet af en advokat eller to andre
vitterlighedsvidner. Samme regel gælder det
i stk. 1 nævnte samtykke. Vidnerne skal
udtrykkelig bevidne underskriftens ægthed,
dateringens rigtighed og udstederens
myndighed. Vidnernes stilling og bopæl skal
angives. Nævnte bekræftelse er dog ikke nødvendig,
når dokumentet udstedes af en offentlig
myndighed.
Stk. 3.
Dokumentet kan være betinget eller knyttet
til en tidsfrist, men dets indhold må være
endelig fastsat. Skadesløsbreve kan dog
udstedes under angivelse af et størstebeløb
for gælden.
Stk. 4. Pantebreve til
realkreditinstitutter, som er godkendt af
staten, kan tinglyses, uanset at størrelsen
af rente og lignende ydelser samt lånets
fordeling på de enkelte afdrag ikke er
endeligt fastsat, såfremt pantebrevet
indeholder bestemmelse om, på hvilke
betingelser en senere fastsættelse eller
regulering heraf skal finde sted. En senere
fastsættelse af de nævnte vilkår i
overensstemmelse hermed behøver ingen
tinglysning.
Stk. 5. Et skøde må, for at kunne
tinglyses som adkomst, ikke være knyttet
til andre betingelser end købesummens
berigtigelse inden for en nærmere angiven
frist. Dommerens tinglysningspåtegning på
et skøde skal angive, om skødet er
betinget eller endeligt, og når købesummen
efter et betinget skøde senere af sælgeren
erkendes at være berigtiget, skal det ved
tinglysningen heraf udtrykkelig i dommerens
påtegning tilkendegives, at skødet nu er
endeligt.
Stk. 6. Et servitutdokument skal altid
angive den eller de påtaleberettigede.
§ 11. Udslettelse eller
forandring af en ret over en tjenende
ejendom kræver kun samtykke fra ejeren af
den herskende ejendom, medmindre andre i
denne berettigede har ladet en særlig erklæring
tinglyse på den tjenende ejendom om, at
deres samtykke skal indhentes til
udslettelsen eller forandringen.
Stk. 2. Til udslettelse af pantebreve kræves
enten fremlæggelse af selve dokumentet i
kvitteret stand eller bevis for, at
panteretten er ophørt ifølge
retsbeslutning. Pantebreve til statskassen
og de af staten etablerede låneinstitutioner
samt realkreditinstitutter, der er godkendt
af staten, kan dog efter dommerens
bestemmelse udslettes mod kvittering af den
ifølge tingbogen berettigede.
§ 12. Ved tinglysning
af udlæg, dom og anden offentlig
retshandling skal der fremlægges erklæring
fra vedkommende myndighed, der har foretaget
handlingen, eller bekræftet udskrift af
dens bøger, og handlingen skal angå en
person, der ifølge tingbogen er beføjet
til at råde over ejendommen.
Stk. 2. Ved tinglysning af hævd kræves
enten en erklæring om anerkendelse af hævd
af den, mod hvem hævden er vundet, eller
dom for, at hævd er vundet.
Stk. 3. Ved privat skifte og en ægtefælles
hensidden i uskiftet bo tinglyses
skifteudskrift eller erklæring fra
skifteretten om, at arvingerne har overtaget
boet til privat skifte, eller at boet er
udleveret ægtefællen til uskiftet bo. Sådan
udskrift eller erklæring er da tilstrækkeligt
grundlag for de pågældende til tinglysning
af dokumenter ejendommen vedrørende.
Stk. 4. I
retssager om fast ejendom kan sagsøgeren, når
den ret, for hvilken sagen er tingfæstet,
derom har truffet beslutning, begære en
bekræftet genpart af stævningen tinglyst.
Bortfalder sagen uden dom, eller går dommen
sagsøgeren imod og ankefristen udløber
uden påanke, kan sagsøgte begære stævningen
aflyst.
§ 13. I tilfælde af en
ejendoms salg eller overtagelse ved endelig
tvangsauktion skal fogeden og i tilfælde af
konkurs og offentlig skifte, der omfatter
faste ejendomme, skifteretten uopholdelig
sende dommeren meddelelse herom til
tinglysning. I dødsboer, der omfatter faste
ejendomme, kan meddelelse om dødsfaldet
tinglyses. Behandles boet ved bobestyrer,
skal denne uopholdeligt lade meddelelse
derom tinglyse.
Stk. 2. Samme meddelelsespligt påhviler værgen
ved værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, jf. værgemålslovens § 6.
Stk. 3. Hvis en ejendom ved arv udlægges
til en umyndig, eller hvis den pågældende
på anden måde erhverver fast ejendom, skal
værgen lade umyndigheden tinglyse. For
mindreårige skal fødselsdagen oplyses.

Kapitel
4: Tinglysningsmåden.
§ 14.
Dokumenter, der anmeldes til tinglysning,
skal indføres i dagbogen. Denne skal for
hver dag, tinglysningskontoret er åbent,
indeholde en fortegnelse over alle
dokumenter, der er indleveret til
tinglysning den pågældende dag. Begæres
flere rettigheder tinglyst ved samme
dokument, indføres dokumentet i dagbogen
for hver af disse rettigheder for sig.
Stk. 2. Mangler dokumentet angivelse af
ejendommens matrikelbetegnelse, anmelderens
navn, adresse og eventuelle telefonnummer,
pantedebitors eller pantekreditors adresse,
for så vidt denne ikke må anses for
almindeligt bekendt, eller navn og adresse
for en fuldmægtig, jf. § 9, stk. 3, eller
er angivelsen forkert, afvises det,
medmindre fejlen eller mangelen rettes af
anmelderen. Justitsministeren kan bestemme,
at andre fejl og mangler ved dokumentet skal
have samme virkning. Mangler dokumentet
underskrift af udsteder og ved skøder og
pantebreve af vitterlighedsvidner, eller er
genpart ikke vedlagt, afvises det.
Stk. 3. Den i dagbogen angivne dato for
dokumentets indlevering anses for rigtig,
medmindre der føres fuldt bevis for det
modsatte. Samme regel gælder dagbogens øvrige
indhold.
§ 15. Efter indførelsen
i dagbogen undersøger dommeren, hvorvidt
der efter tingbogen er noget til hinder for
tinglysning af det pågældende dokument.
Stk. 2. Viser det sig, at dokumentet efter
sin natur overhovedet ikke kan tinglyses
eller ikke kan tinglyses i vedkommende
retskreds, eller tinglysningen er åbenbart
overflødig til rettens beskyttelse, eller
dokumentets udsteder - eller den, en
offentlig handling angår - ikke er
berettiget til at råde over ejendommen i
den angivne retning, afvises dokumentet og
indføres ikke i tingbogen. Samme regel gælder,
hvis en person, der kun har betinget
adkomst, udsteder et dokument uden at anføre
betingelsen. Afvisning kan også finde sted
allerede ved dokumentets anmeldelse til
dagbogen.
Stk. 3. Angiver
udstederen af dokumentet sig berettiget til
at råde over ejendommen, men har undladt at
anmelde fornødent bevis herfor (f.eks.
eksekutorbevilling, fuldmagt,
skifteudskrift, udskrift af handels- eller
aktieselskabsregister o.lign.), sætter
dommeren anmelderen en frist til at
fremskaffe fornøden bevislighed. Dommeren
kan efter anmelderens begæring forlænge
fristen.
Stk. 4. Har
dokumentet undladt at angive den
berettigedes prioritetsstilling eller
angivet den på en mod tingbogen stridende måde,
giver dommeren fornøden anmærkning herom
ved en påtegning på dokumentet umiddelbart
efter påtegningen om dets tinglysning. Anmærkningen
skal desuden påtegnes genparten. Samme
regel kommer til anvendelse på mindre væsentlige
afvigelser i dokumentet fra tingbogens
oplysninger. Retsanmærkning kan ikke
frafaldes.
Stk. 5.
Dokumentet behøver til oplysning om rettens
prioritetsstilling alene at henvise til de i
forvejen på ejendommens blad i tingbogen
indførte rettigheder, uden at det er nødvendigt
at opregne disse. Dog skal et dokument vedrørende
panteret, bortset fra retspant og lovbestemt
pant, altid angive de enkelte foranstående
hæftelser samt disses beløb.
§ 15 a. Er det i et
pantebrev vedtaget, at det står tilbage for
en ikke tinglyst panteret, kan tinglysning
af pant på den forbeholdte plads ikke ske,
medmindre pantebrevet forsynes med en påtegning
om, at det respekterer den nævnte panteret.
Påtegning er dog ufornøden, hvis
vedtagelsen angår et bestemt beløb og det
ved tinglysningen kan påses, at andre i
pantebrevet anførte betingelser for
vedtagelsen er opfyldt.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke
anvendelse på vedtagelser i pantebreve til
staten, kommunerne og realkreditinstitutter,
der er godkendt af staten.
§ 16. Foreligger der
ingen hindring for tinglysning af det pågældende
dokument, eller kan dette tinglyses med
retsanmærkning, indføres det i tingbogen,
i sidste fald med tilføjelse af ordet anmærkning.
Har et pantebrev fået retsanmærkning om
prioritetsordenen, indføres anmærkningen
kort i tingbogen. Hvis to rettigheder over
samme ejendom anmeldes til tinglysning samme
dag, gøres der, for så vidt de kommer i
strid med hinanden, anmærkning herom i
tingbogen og på dokumentet samt på
genparten.
Stk. 2. Når dokumentet er indført i
tingbogen, forsynes det og genparten med
oplysning om, at det er tinglyst, om den
dag, det er indført i dagbogen, samt om
dagbogsnummer.
Stk. 3. Sættes der efter § 15 en frist til
fjernelse af mangelen, sker der en foreløbig
indførelse af dokumentet i tingbogen med
tilføjelse af ordet foreløbig. Er mangelen
ikke fjernet inden den fastsatte dato,
udslettes det foreløbig indførte dokument
i tingbogen.
Stk. 4. Prøvelsen
af dokumentet og dets endelige eller foreløbige
indførelse eller afvisning skal ske snarest
muligt og senest 10 dage efter dets
anmeldelse til dagbogen. Om afvisning og
foreløbig indførelse sendes der straks
meddelelse til anmelderen med kort angivelse
af grunden. Det indførte eller afviste
dokument tilbagesendes anmelderen eller den,
som anmelderen bestemmer som modtager.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere
regler om fremgangsmåden ved
tilbagesendelse af dokumenter.
§ 17. I tingbogen har
hver ejendom i retskredsen sit blad
(ejendomsblad).
Stk. 2. Dokumenterne indføres kort ved
angivelse af dokumentets karakter og den,
til hvem det er udstedt, den dag, dokumentet
er indført i dagbogen, samt dagbogsnummer.
Ved rettigheder, der er knyttet til en
tidsfrist, anføres denne. Er rettigheden
betinget, anføres dette.
Stk. 3. Ved brugskontrakter anføres
tidsvilkår. Ved panterettigheder anføres
pantesum, rentefod og prioritetsstilling.
Prioritetsstilling kan anføres ved
nummerering.
Stk. 4. Ved aflysning og udsletning af
rettigheder slettes indførelsen i tingbogen
og overføres til et særligt register, jf.
§ 50 c, stk. 4.
Stk. 5. Der udstedes efter anmodning
udskrift af ejendomsbladet.
Justitsministeren fastsætter nærmere
regler om bekræftelse samt om udskrifters
udformning og forsendelse.
§ 18. Genparterne af
de tinglyste dokumenter opbevares af
dommeren og samles for hver enkelt ejendom i
en akt, hvis omslag angiver, hvor ejendommen
findes i tingbogen. I akten samles kun de
endnu gældende tinglyste dokumenter. Når
et dokument er aflyst, får det og dets
genpart påtegning herom. Genparter af ikke
længere gældende dokumenter udgår af
akten og henlægges i dommerens arkiv.
§ 19. Hvor en bygning
tilhører en anden end grundens ejer, får
bygningen sit eget ejendomsblad med fornøden
henvisning til og fra grundens ejendomsblad
- og behandles i det hele efter denne lov
som en selvstændig fast ejendom. Det samme
gælder bygninger, der er opført på
forstranden eller i øvrigt på søterritoriet,
uden at der er sket nogen opfyldning, men således
at bygningen er bestemt til varig forbliven
på stedet.
Stk. 2. Hvis en ret tinglyses som omfattende
flere ejendomme, tilhørende samme ejer, gøres
der henvisning fra det ene ejendomsblad til
det andet.
§ 20. Dommeren sletter
rettigheder, der åbenbart er ophørt.
Stk. 2. Findes der i tingbogen uudslettede
rettigheder, der må antages at have mistet
deres betydning, eller som sandsynligvis er
ophørt, eller hvortil der efter al
rimelighed ikke længere findes nogen
berettiget, indkalder dommeren mulige
indehavere af rettighederne. Indkaldelse
skal ske ved offentliggørelse i
Statstidende og et på stedet udbredt
dagblad med et varsel på ikke under 3 uger.
Endvidere sendes der så vidt muligt
indkaldelse til den, der i tingbogen er anført
som den berettigede. Melder der sig ingen
inden fristens udløb, udslettes rettigheden
af tingbogen.
Stk. 3. Bliver dommeren opmærksom på fejl
i tingbogens gengivelse af aktens dokumenter
eller i dens oplysninger om ejendommen, skal
disse straks rettes.
§ 21. Forinden en
sammenlægning af ejendomme tillades af
matrikelmyndighederne, således at
ejendommene ikke på ny må adskilles uden
disse myndigheders tilladelse, skal der
foreligge attest fra dommeren om, at der
mellem de tinglyste panthavere i ejendommene
har fundet et opgør sted, hvorved hæftelsernes
prioritet indbyrdes er blevet fastlagt,
eller om, at ejendommene er undergivet de
samme hæftelser, eller at kun den ene af
ejendommene er behæftet. Nævnte fastlæggelse
af prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning
på pantebrevene.
Stk. 2. Er det i øjeblikket umuligt at
skaffe påtegning, eller nægter en
panthaver at give påtegning, kan sammenlægningen
dog tillades, når der enten stilles en
efter dommerens skøn betryggende sikkerhed
for den pågældende panterets indfrielse,
eller der fremskaffes attest, som i § 23,
stk. 3, foreskrevet, om, at sammenlægningen
ikke kan medføre nogen som helst fare for
pantesikkerheden. I disse tilfælde fastsættes
prioritetsforholdet af dommeren.
Stk. 3. Ved tvangsauktion over en sammenlagt
ejendom ansættes de før sammenlægningen
bestående servitutters, brugsrettigheders,
grundbyrders o.lign. byrders andel i købesummen,
hvis de ikke fuldt dækkes, ved et skøn af
fogeden under hensyntagen til forholdet
mellem værdien af den byrderne vedkommende
del af ejendommen og værdien af den samlede
ejendom.
Stk. 4. Når sammenlægningen er sket, anføres
de gældende rettigheder på eet
ejendomsblad. På ejendomsbladet må
herefter alene anføres sådanne
rettigheder, for hvilke hele den nye ejendom
hæfter.
§ 22. Forinden en
udstykning fuldbyrdes ved tinglysning af skøder
på de enkelte grundstykker, skal der
foreligge attest fra dommeren om, hvorvidt
de på ejendommen tinglyste servitutter påhviler
hele ejendommen eller kun enkelte af de
grundstykker, hvori den ønskes delt, og da
hvilke. Som grundlag for denne attest kan
dommeren forlange en erklæring af en
landinspektør om nævnte spørgsmål.
Stk. 2. Påhviler der ejendommen tinglyste
grundbyrder, skal der, inden tinglysning af
skøder på de enkelte grundstykker finder
sted, foreligge attest fra dommeren om, at nævnte
grundbyrder enten er blevet afløst efter
reglerne i lov nr. 505 af 28. september
1918, eller på anden måde ophørt, eller
er blevet lagt på et enkelt jordstykke. Ved
vejafgifter og lignende byrder med gensidig
pligt kan der dog også finde en fordeling
af byrderne på de enkelte grundstykker
sted; men en sådan fordeling må ikke
tilstedes, når den efter dommerens skøn må
anses for upraktisk, være sig på grund af
de pålignede bidrags ubetydelige størrelse,
opkrævningsvanskeligheder for den
grundbyrdeberettigede o.lign.; og ved ingen
fordeling må der pålægges de enkelte
grundstykker solidarisk ansvar.
Stk. 3. Dommeren skal i øvrigt være den
udstykkende behjælpelig ved at anvende
fremgangsmåden efter denne lovs § 20 over
for sådanne på hovedejendommen hvilende hæftelser
og byrder, der er egnet til udslettelse i
medfør af nævnte bestemmelse.
Stk. 4. Modtages der meddelelse om en
udstykning eller matrikulering efter de
herom gældende regler, opretter dommeren
straks ejendomsblade for de nye ejendomme.
Udstykning noteres på den udstykkede
ejendoms blad.
Stk. 5. På de nye ejendomsblade anføres i
adkomst-, byrde- og hæftelsesrubrikken en
kort henvisning til hovedejendommens blad.
Stk. 6. Senest ved første tinglysning af skøde
anføres de byrder og hæftelser, der hviler
på den enkelte nye ejendom. Er den nye
ejendom ikke frigjort for de hæftelser, der
hviler på hovedejendommen, anføres disse
samtidig.
Stk. 7. Reglen i § 23, stk. 3, finder også
anvendelse i disse tilfælde.
Stk. 8. Reglerne i stk. 1-7 finder
tilsvarende anvendelse ved opdeling i
ejerlejligheder.
§ 23. Arealoverførsel
må kun foretages, såfremt
1) panthaverne i den ejendom, som det pågældende
areal skal overføres fra, ved tinglyste påtegninger
på pantebrevene har givet samtykke til
arealets frigørelse fra hæftelserne og
2) der foreligger attester fra dommeren som
nævnt i § 22, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Reglerne i § 22 om servitutter og
grundbyrder gælder også ved arealoverførsel.
Stk. 3. Den her foreskrevne fremgangsmåde
kan dog undlades, dersom der fremskaffes
attest fra dommeren og to af ham tilkaldte på
dette område særlig kyndige mænd om, at
en udskillelse af et i forhold til
ejendommens størrelse og værdi ubetydeligt
jordstykke kan ske uden nogen som helst fare
for pantesikkerheden, hvorefter pantehæftelserne
kan udslettes for det udskilte stykkes
vedkommende. Nærmere regler herom, derunder
instruks for vurderingsmændene og regler om
betalingen for nævnte attester, gives af
justitsministeren.
Stk. 4. Om den foretagne arealoverførsel
sker der tinglysning på de vedkommende
ejendomsblade med fornøden indbyrdes
henvisning.
Stk. 5. § 21, stk. 3, gælder også i disse
tilfælde.
§ 24. Når en ikke
pantsat ejendom eller et stykke af en sådan
tillægges en anden ejendom, således at den
ikke atter må fraskilles sidstnævnte
ejendom uden matrikelmyndighedernes
tilladelse, omfatter de på denne tinglyste
hæftelser fremtidig også den tillagte
ejendom eller det tillagte stykke, dog med
prioritet efter de mulig resterende byrder på
den tillagte ejendom eller stykke.

Kapitel
5: Tinglysningens retsvirkninger.
§ 25.
Et dokument anses for tinglyst, når det er
indført i tingbogen. Tinglysningens
retsvirkninger regnes, hvor ikke andet er
bestemt i denne lov, fra den dag, da
dokumentet anmeldes til tinglysning.
Dokumenter, der anmeldes til tinglysning
samme dag, ligestilles.
§ 26. Dersom en hævd
ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde
over for en senere erhverver i medfør af § 1, skal denne dog gøre
sin ret gældende inden 2 år efter, at hans
ret er tinglyst. I modsat fald får hævden
også gyldighed mod ham.
Stk. 2. Dersom hævdstiden ikke er udløbet
på det tidspunkt, da erhververens ret
tinglyses, skal han gøre sin ret gældende
inden nævnte frist, hvis hævdstiden udløber
forinden.
Stk. 3. Ved den vundne hævd bortfalder alle
i ejendommen værende rettigheder, der ville
være i strid med den ved hævd vundne brug
eller udnyttelse af ejendommen.
§ 27. Når et dokument
er tinglyst og udleveret eller afsendt fra
tinglysningskontoret, kan godtroende
erhververe af rettigheder over ejendommen ifølge
tinglyst aftale - eller ifølge transport på
et pantebrev - ikke mødes med nogen
indsigelse mod nævnte dokuments gyldighed.
Den indsigelse, at et dokument er falsk
eller forfalsket, eller at dets udstedelse
retsstridig er fremkaldt ved personlig vold
eller ved trussel om øjeblikkelig
anvendelse af sådan, eller at udstederen
var umyndig ved udstedelsen, bevares dog også
overfor den godtroende erhverver.
§ 28. Den, der har et
tinglyst pantebrev i hænde med en i formen
lovlig adkomst, er ikke pligtig at udlevere
det til den, fra hvem det er bortkommet,
medmindre det godtgøres, at han ved
erhvervelsen har gjort sig skyldig i
uagtsomhed.
§ 29. Betaling af leje,
grundbyrdeafgifter eller andre ydelser,
opsigelser og lignende handlinger, der har
hjemmel i et tinglyst dokument, kan, når de
foretages i god tro, gyldig ske til den, der
ifølge tingbogen er beføjet til at modtage
nævnte ydelser, opsigelser o. lign.
Stk. 2. Om betaling af afdrag på pantebrev
gælder dog reglerne i gældsbrevslovgivningen.
§ 30. I de i §§ 31,
32, 34 og 35 nævnte tilfælde udredes der
erstatning af statskassen. Erstatningen
fastsættes af domstolene. Sagen anlægges
ved landsretten og rettes mod
tinglysningsdommeren i den pågældende
retskreds på det offentliges vegne.
§ 31. Den godtroende
erhverver, der som følge af reglen i § 27, 2. pkt., ikke
erhverver ret over ejendommen, har ret til
erstatning for det herved opståede tab.
§ 32. Dersom nogen,
hvis ret er blevet udslettet i henhold til § 20, senere melder sig
og beviser sin ret, og han må antages at være
uden skyld i, at retten ikke blev gjort gældende
i rette tid efter nævnte bestemmelse, har
han krav på erstatning for det herved opståede
tab. Ret til erstatning har endvidere den,
hvis servitut i medfør af reglerne i § 22 er blevet begrænset
til et enkelt grundstykke og senere er
blevet udslettet som udækket ved
tvangsauktion over dette, medmindre det kan
antages, at den også ville være
bortfaldet, selv om den vedvarende havde
haft sikkerhed i hovedejendommen.
§ 33. Den, der
formener, at tingbogens indhold er urigtigt
og til skade for hans ret, kan, selv om han
ikke straks fører bevis herfor, forlange en
foreløbig tinglysning af sit krav om
berigtigelse, når han over for
tinglysningsdommeren sandsynliggør sin ret
eller stiller en af dommeren fastsat
sikkerhed. Skaffer han derefter ikke bevis
for sit krav inden en af dommeren sat frist,
udslettes den foreløbige tinglysning.
§ 34. Skulle det vise
sig, at et dokument er blevet fejlagtig
gengivet i tingbogen eller akten eller ved
forsømmelse ikke blevet indført i
tingbogen, eller det er indført med en
fejlagtig anmeldelsesdato, har den
forurettede krav på rettelse af tingbogen
eller akten og erstatning for det tab, han
har lidt ved nævnte fejl eller forsømmelse.
Har nogen, inden rettelse er sket, ved
aftale erhvervet ret over ejendommen i
tillid til tingbogen eller akten, bliver det
efter et skøn over det enkelte tilfældes
samtlige omstændigheder ved dom at afgøre,
om den forurettede eller den godtroende
erhverver skal tilkendes selve retten eller
skal nøjes med erstatning. Sagen anlægges
efter reglen i § 30,
sidste pkt. Ved dette skøn vil retten
navnlig have at tage hensyn til, om den
forurettede allerede i nogen tid har udøvet
den pågældende ret, indrettet sine forhold
derpå el. lign., om han, navnlig ved
servitutter, har udøvet sin påtaleret mod
handlinger i strid med hans ret eller ej,
endvidere til rettens art (f. eks. brugsret
eller panteret) og til, om en rettelse af
tingbogen ville medføre en betydelig
forstyrrelse af senere tinglyste
retsforhold, navnlig panteretsforhold o.
lign.
Stk. 2. For tab ved andre fejl i tingbogen
eller ved dommerens tinglysningspåtegning
gives der erstatning. Dog gives der ikke
erstatning for fejl i angivelse af arealets
størrelse, af ejendommens adresse, eller
ejendomsskyldsvurdering eller købesummer.
§ 35. Uden for de her
anførte tilfælde skal der endvidere
tilkendes erstatning for andre tab, som
skyldes fejl af tinglysningsvæsenets
tjenestemænd.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§
34 og 35 gør ingen
forandring i de gældende regler om
tjenestemænds ansvar for begåede fejl.
§ 36. Over
tinglysningsdommerens afgørelser i henhold
til denne lov kan der rejses kære inden 2
uger. Kærefristen regnes fra den dag, da
afgørelsen er meddelt vedkommende. Rejses kære,
indføres straks bemærkning herom i dagbog
eller tingbog.

Kapitel
6: Tinglyst pant i fast ejendom.
§ 37.
Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med
en særlig erhvervsvirksomhed for øje,
omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når
intet andet er aftalt, også det dertil hørende
driftsinventar og driftsmateriel - derunder
maskiner og tekniske anlæg af enhver art -
og ved landejendomme tillige den til
ejendommen hørende besætning, gødning,
afgrøder og andre frembringelser, for så
vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig
drift af den pågældende ejendom.
Stk. 2. Er en ejendom forsikret, omfatter
tinglyst panteret i ejendommen, når intet
andet er aftalt, tillige det pantsattes
forsikringssummer. Samme regel gælder det i
stk. 1 nævnte tilbehør.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke
for de i § 42 c nævnte
køretøjer.
§ 38. Når en bygning
er opført, helt eller delvis, og når
ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner
eller lignende er blevet indlagt i bygningen
på ejerens bekostning til brug for
bygningen, kan særskilt ret over bygningens
materialer og over nævnte tilbehør ikke
forbeholdes, være sig som ejendomsret eller
på anden måde. Tinglyst pantebrev i en
ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også
dette tilbehør.
§ 39. Overtager en
erhverver af fast ejendom pantegælden i
denne efter aftale med overdrageren, og
bestemmer pantebrevet, at gælden ikke kan
forlanges udbetalt i tilfælde af
ejerskifte, er erhververen, når hans
adkomst er tinglyst som ubetinget, indtrådt
i og overdrageren frigjort for sin
forpligtelse over for panthaveren. Dog er
denne berettiget til at kræve den tidligere
ejer for alle ydelser efter pantebrevet, så
længe han ikke har modtaget meddelelse om
overtagelsen og den nye ejers tinglysning
med fornødent bevis herfor. Overdrageren
kan forlange, at der gives pantebrevet en af
panthaveren underskreven påtegning om gældsovertagelsen.
Stk. 2. I andre tilfælde får gældsovertagelsen
først virkning for panthaveren ved en af
ham og den nye ejer indgået aftale. Aftalen
kan ske ved en påtegning på pantebrevet.
Stk. 3. Gældsovertagelsen behøver ingen
tinglysning.
§ 40. Ophører en
tinglyst panteret i fast ejendom, være sig
helt eller delvis, eller viser den sig ikke
at være gyldigt stiftet, har ejeren, uanset
modsat aftale med en efterstående panthaver
eller andre, ret til at besætte - enten
straks eller senere - den således ledige
plads med en ny panteret, medmindre han ved
ophøret eller senere giver afkald på denne
ret. Aflyses panteretten, uden at ejeren
samtidig benytter sig af sin ret til at besætte
den ledige plads med en ny panteret, skal
det på begæring noteres i tingbogen, at
den tidligere panteret nu tilkommer ejeren.
Er notering ikke foretaget, rykker de
efterstående berettigede op i den ledige
plads. Ved tvangsauktion tilfalder en ledig
plads de øvrige i ejendommen berettigede.
Det samme gælder, såfremt ejendommen på
anden måde end ved tvangsauktion bortsælges
af et konkurs- eller gældsfragåelsesbo.
Stk. 2. Tilsvarende regler gælder en af
ejeren forbeholdt plads til senere stiftelse
af en panteret.
Stk. 3. Det skal dog gyldig kunne vedtages i
et efterstående pantebrev, at panteretten
ifølge dette rykker op, efterhånden som en
foranstående panteret afdrages, eller når
denne panteret til et forud angivet bestemt
tidspunkt helt indfries. I disse tilfælde
kan der ikke vedtages en nedsættelse af
afdragets størrelse eller anden standsning
i lånets afvikling uden efterpanthaverens
samtykke. En henstand med afdrags erlæggelse
fra forpanthaverens side kan ikke bevirke,
at efterpanthaverens kapital er forfalden,
hvorimod efterpanthaveren i så fald kan
forlange det forfaldne beløb udbetalt til
ham selv som afdrag på skylden til ham.
Hvis flere efterpanthavere kan gøre nævnte
ret gældende, tilfalder afdraget den bedst
berettigede.
Stk. 4. En panthaver kan ikke, når han
giver skyldneren henstand med renter eller
lignende ydelser, bevare sin panteret for
disse forud for de efterfølgende eller
sideordnede panthavere udover et år fra
forfaldsdagen. Hvis en panthaver har krav på
forhøjet rente eller anden særlig ydelse i
anledning af forsinkelse med betaling, står
sådanne krav ligeledes ved fyldestgørelse
af pantet tilbage for andre panthaveres ret.
Disse regler kommer dog ikke til anvendelse
på skadesløsbreve.
Stk. 5. En panthaver kan ikke uden samtykke
af de efter ham eller sideordnet med ham
berettigede i ejendommen træffe aftale med
skyldneren om længere uopsigelighed fra
dennes side, end der var aftalt, da den
efterstående eller sideordnede ret blev
stiftet. Ej heller kan han træffe aftale
med skyldneren om højere rente, end der
gjaldt på dette tidspunkt, uden nævnte
berettigedes samtykke, dersom den årlige
rente derved ville overstige 5 pct.
Stk. 6. Indeholder et tinglyst pantebrev
bestemmelse om, at det bliver indestående i
ejendommen uanset tvangsauktion, kan
bestemmelsen ikke ophæves eller ændres
uden de efterstående eller sideordnede
panthaveres samtykke.
Stk. 7. Andre ændringer i en panterets vilkår
eller virken behøver ikke nævnte
berettigedes samtykke. Vedtagelser i modsat
retning er ugyldige.
§ 40 a. Er det i et
pantebrev fastsat, at hovedstol og restgæld
reguleres i takt med et bestemt indeks
(indekspantebrev), kan det uanset § 40,
stk. 3, 1. pkt., i et efterstående
pantebrev gyldigt vedtages, at panteretten
ifølge dette rykker op, efterhånden som
indekspanteretten afdrages eller indfries
ved betalinger, der efter pantebrevet er
tidsfæstede.
Stk. 2. § 40, stk. 3, 2.-4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
§ 40 b. Besættes en
ledig plads i prioritetsordenen med et
indekspantebrev, og medfører den fastsatte
indeksregulering, at panteretten overstiger
den ledige plads, får den overskydende del
af panteretten prioritet efter samtlige
efterstående og sideordnede berettigede i
ejendommen på tidspunktet for
indekspantebrevets oprettelse. Ejeren kan
dog forbeholde en bestemt anden ledig plads
for udvidelser på indekspanteretten.
Stk. 2. De i stk. 1, 1. pkt., nævnte
efterstående berettigede, der efter § 40,
stk. 3, eller § 40 a har oprykningsret
efter en tidligere foranstående panteret,
rykker efter tinglysningen af
indekspantebrevet op, i det omfang de efter
indholdet af den tidligere panteret havde
ret hertil. Den del af indekspanteretten,
som herefter fortrænges fra den foranstående
panterets plads, får samme prioritet som
overskydende dele af panteretten efter stk.
1.
Stk. 3. Er en ledig plads i
prioritetsordenen blevet besat med et
indekspantebrev, kan en af de i stk. 1, 1.
pkt., nævnte efterstående eller
sideordnede berettigede, der på
tvangsauktion ikke opnår fuld dækning ved
det afgivne bud, forlange ejendommen opråbt
på ny på vilkår, at indeksreguleringen
for fremtiden tilsidesættes.
Indeksreguleringen kan dog ikke tilsidesættes,
i det omfang udvidelser på
indekspanteretten kunne rummes på pladser,
som er forbeholdt for sådanne udvidelser
forud for de nævnte berettigede, og som har
opnået dækning ved auktionsbuddet. 1. pkt.
finder ikke anvendelse, såfremt den
fastsatte indeksregulering ikke kan medføre,
at panteretten overstiger den ledige plads.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke i forhold til
de i stk. 1, 1. pkt., nævnte efterstående
eller sideordnede berettigede, som har
samtykket i besættelsen af den ledige plads
med indekspantebrevet.
§ 41. Hvis der i et
pantebrev er vedtaget, at det står tilbage
for lån af offentlige midler, kan en
foranstående panteret ikke uden
efterpanthaverens samtykke gives til
sikkerhed for andre lån end lån af
anstalter, der ifølge statsanerkendte
regler giver lån i fast ejendom efter
reglerne om anbringelse af umyndiges midler,
samt lån ydet af realkreditinstitutter, der
er godkendt af staten, når det af
pantebrevet klart fremgår, at lånet er
ydet uden supplerende lovbestemt sikkerhed.
Stk. 2. Hvis der i et efterstående
pantebrev er henvist til, at det står
tilbage for et lån i et af staten godkendt
realkreditinstitut, således at lånet kan
indfries ved de af institutterne udstedte ihændehavergældsbreve,
der har kurs på Københavns børs, kræves
efterpanthaverens samtykke til forhøjelse
af renten på den foranstående panteret
samt til anbringelse på dennes plads af
andre midler end de nævnte midler.
Stk. 3. Når en foranstående panterets
plads besættes med lån i et
realkreditinstitut, der er godkendt af
staten, kræves efterpanthaverens samtykke
til påtagelse af det vedtægtsmæssige
solidariske ansvar i et sådant institut
eller ændringer i dette ansvar, medmindre
det er vedtaget, at efterpanthaveren står
tilbage for lån af offentlige midler, jfr.
stk. 1.
§ 41 a. Hvis det i et
pantebrev er vedtaget, at det står tilbage
for lån som nævnt i § 41, stk. 1 og 2,
kan en foranstående plads ikke besættes
med et indekspantebrev, medmindre
efterpanthaveren samtykker heri.
§ 42. Panteretten for
hovedstolen ifølge tinglyst pantebrev i
fast ejendom for en bestemt angiven sum forældes
ikke.
§ 42 a. Indbetaling
efter et pantebrev i fast ejendom til et
pengeinstitut her i riget, bortset fra Grønland,
til befordring til betalingsstedet er
rettidig, når den sker inden for den
betalingsfrist, der gælder efter
pantebrevet.
Stk. 2. Betales renter eller afdrag efter et
pantebrev i fast ejendom ikke rettidigt, kan
kreditor kun forlange kapitalen indfriet, såfremt
debitor ikke har betalt renter og afdrag
senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav
herom er afsendt eller fremsat. Kreditors påkrav
skal være afgivet efter sidste rettidige
betalingsdag og skal udtrykkelig angive, at
kapitalen kan forlanges indfriet, hvis
renter og afdrag ikke betales inden fristens
udløb, jfr. herved stk. 1.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan ikke ved
aftale fraviges til ugunst for debitor.
§ 42 b. Uanset modstående
bestemmelse i et pantebrev kan kreditor ikke
forlange kapitalen indfriet som følge af,
at
1) forfaldne skatter og afgifter eller
forfaldne ydelser til andre panthavere er
ubetalte,
2) der foretages udlæg i ejendommen,
3) ejendommen tages til brugeligt pant,
4) der afholdes møde i anledning af en
anmodning om tvangsauktion,
5) skyldnerens bo tages under
konkursbehandling, eller
6) skyldnerens bo tages under behandling ved
bobestyrer.

II. Tinglysning vedrørende
løsøre og formue i almindelighed.
Kapitel
6 a: Tinglysning i bilbogen
§ 42 c.
Reglerne i dette kapitel gælder for motorkøretøjer,
påhængs- og sættevogne til biler samt
campingvogne.
§ 42 d.
Ejendomsforbehold og underpant i de i § 42
c nævnte køretøjer skal tinglyses for at
opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro
indgås om køretøjet, og mod retsforfølgning.
Det samme gælder retsforfølgning i sådanne
køretøjer, for så vidt skyldneren ikke er
berøvet rådigheden over køretøjet.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal
ejendomsforbehold i det i § 42 c nævnte køretøjer
ikke tinglyses for at opnå beskyttelse mod
retsforfølgning, hvis køretøjet hverken
er eller tidligere har været registreret i
Centralregisteret for Motorkøretøjer. Det
gælder dog ikke, hvis køretøjet fritages
for registrering.
Stk. 3. Når de i stk. 1 nævnte rettigheder
er tinglyst, behøver overdragelse eller
anden overførelse heraf ingen tinglysning.
§ 42 e. Tinglysning
af de i § 42 d nævnte rettigheder sker i
bilbogen, der for hele landet føres ved
retten i Århus.
Stk. 2. Som grundlag for tinglysningen kræves
et dokument, der anmeldes til tinglysning.
Dokumentet skal efter sit indhold gå ud på
at fastslå, stifte, forandre eller ophæve
en ret over et bestemt køretøj. § 9, stk.
4 og 5, og § 10, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Ved dokumenter om ejendomsforbehold
og ved pantebreve finder § 10, stk. 2, 1.
og 3.-5. pkt., og ved pantebreve tillige §
11, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Ved
tinglysning af retsforfølgning skal der
fremlægges erklæring fra den myndighed,
der har foretaget handlingen, eller bekræftet
udskrift af dens bøger.
§ 42 f. Ved
anmeldelsen til tinglysning indføres
dokumentet i dagbogen. § 8, stk. 2 og 3, §
14, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3, og §
15, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Dokumenter om ejendomsforbehold og
pantebreve skal angive de enkelte foranstående
hæftelser og disses beløb. § 15, stk. 4,
og stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. Er køretøjet ikke registreret
i Centralregisteret for Motorkøretøjer, er
den registrerede ejer en anden end den på
dokumentet angivne, eller er det til
stelnummeret svarende registreringsnummer et
andet end det på dokumentet angivne, skal
der gives anmærkning herom. Afviger
dokumentets indhold i øvrigt væsentligt
fra det nævnte registers oplysninger, kan
der gives anmærkning herom.
Stk. 3. Foreligger der ingen hindring for
tinglysningen, eller kan dokumentet
tinglyses med anmærkning, indføres det i
bilbogen. En eventuel anmærkning indføres
kort i bilbogen. § 16, stk. 1, 3. pkt., og
stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter nærmere
regler om tinglysningsmåden.
§ 42 g. Et dokument
anses for tinglyst, når det er indført i
bilbogen og udleveret eller afsendt fra
tinglysningskontoret. Tinglysningens
retsvirkninger regnes fra den dag, da
dokumentet anmeldes til tinglysning.
Dokumenter, der anmeldes til tinglysning
samme dag, ligestilles.
Stk. 2. Tinglyste rettigheder udslettes af
bilbogen, når der er forløbet 10 år efter
dokumentets tinglysning og der ikke inden
udløbet af denne frist er anmeldt fornyet
tinglysning.
Stk. 3. §§ 34 og 35 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 42 h. Bestemmelserne i §
42 a finder tilsvarende anvendelse på
pantebreve i de køretøjer, der er nævnt i
§ 42 c.
Kapitel
7. Tinglysning i personbogen
§ 43.
Dokumenter, der ikke skal tinglyses efter
reglerne i kapitel
6 a, og som enten angår en persons rådighed
over løsøre eller over en persons formue i
almindelighed, skal tinglyses i de tilfælde,
der er nævnt nedenfor, samt hvor det i øvrigt
er bestemt i lovgivningen.
§ 43 a. Tinglysning
af de i § 43 nævnte dokumenter sker i
personbogen, der for hele landet føres ved
retten i Århus.
Stk. 2. Personbogen kan deles i særskilte
afdelinger for de forskellige arter af
dokumenter.
§ 43 b. Dokumenter,
der anmeldes til tinglysning, skal angå en
bestemt person, forening, selskab,
selvejende institution el. lign. og skal øverst
på første side angive anmelderens navn,
adresse og eventuelle telefonnummer.
Stk. 2. § 9, stk. 1, 1. og
3. pkt., stk. 4-6, § 10, stk. 1-3,
og § 11, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse ved
tinglysning af de her nævnte dokumenter.
Ved tinglysning af de her nævnte
dokumenter. Ved tinglysning af ægtepagter
finder endvidere § 9, stk. 1, 2. pkt.,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Hvad der i §§ 15
og 16 er fastsat om en
prøvelse ud fra og indførelse i tingbogen,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 44. Ved anmeldelsen
til tinglysning indføres dokumentet i
dagbogen.
Stk. 2. Dokumentet skal indføres i
personbogen senest 10 dage efter indførelsen
i dagbogen. I øvrigt finder § 14
tilsvarende anvendelse.
§ 46. Et dokument anses
for tinglyst, når det er indført i
personbogen og udleveret eller afsendt fra
tinglysningskontoret. Med hensyn til
tinglysningens retsvirkninger finder § 42 g, stk. 1, 2. og 3.
pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 47. Pantebreve, der
giver underpant i løsøre, som ikke er nævnt
i § 42 c, skal
tinglyses for at få gyldighed mod aftaler,
der i god tro indgås med pantets ejer, og
mod retsforfølgning.
Stk. 2. Reglerne i § 42
a anvendes også på pantebreve, der
giver underpant i løsøre.
Stk. 3. Reglen i § 42 g,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse
med hensyn til pantebreve som nævnt i stk.
1.
Stk. 4. Omsætningspapirer, simple gældsbreve
og andre fordringer kan ikke pantsættes ved
tinglysning af pantebrev efter de i stk. 1
og 2 givne regler.
§ 47 a. Ingen kan
give pant i alt, hvad han ejer eller
fremtidig erhverver.
§ 47 b. Underpant i løsøre
kan ikke gives i samlinger af ensartede
eller til et fælles brug bestemte ting, der
betegnes ved almindelige benævnelser,
medmindre andet følger af andre
lovbestemmelser.
Stk. 2. Når en erhvervsvirksomhed drives
fra lejet ejendom, kan indehaveren uanset
bestemmelsen i stk. 1 pantsætte det til
virksomheden hørende driftsinventar og
driftsmateriel - derunder maskiner og
tekniske anlæg af enhver art - og ved
landejendomme tillige den til ejendommen hørende
besætning, gødning, afgrøder og andre
frembringelser. Pantsætningen er ikke til
hinder for, at de nævnte genstande
udskilles ifølge en regelmæssig drift af
virksomheden. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder
ikke for de i § 42 c
nævnte køretøjer.
§ 48. Afgørelser om
fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens
§ 6 skal tinglyses for at få gyldighed
over for aftaler, der i god tro indgås med
den umyndige. Over for aftaler om fast
ejendom skal der tillige ske tinglysning
efter denne lovs § 1.
§ 49. Med hensyn til
retsvirkningerne af en ægtepagts
tinglysning har det sit forblivende ved lov
nr. 56 af 18. marts 1925 § 37.
§ 49 a. Ved
udsletning af andre dokumenter end
pantebreve som nævnt i §
47, stk. 1, finder §
20 tilsvarende anvendelse.

III. Administrative
bestemmelser, gebyr- og straffebestemmelser
m.v.
Kapitel
8.
§ 50.
Alle adkomstdokumenter og pantebreve vedrørende
fast ejendom, der anmeldes til tinglysning,
skal snarest muligt gøres offentligt tilgængelige,
eventuelt i elektronisk form. Det samme gælder
pantebreve, der anmeldes til tinglysning i
bilbogen, samt dokumenter, der anmeldes til
tinglysning i personbogen. Justitsministeren
fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere
regler om grundlaget for tinglysning,
herunder eventuelt om oplysning om
personnumre ved tinglysning i bilbog eller
personbog, indleveringstid for dokumenter og
indregning og førelse af dagbog, tingbog,
bilbog og personbog samt videregivelse af
oplysninger, herunder efter § 50 c.
Stk. 3. Dagbogen, tingbogen, bilbogen og
personbogen kan føres ved hjælp af edb.
Anvendes edb i tinglysningen, gælder
reglerne i § 50 a-e.
§ 50 a. Formålet med edb-registrering
efter § 50, stk. 3, er at tilvejebringe et
arbejdsregister for tinglysningsvæsenet og
et grundlag for formidling af
tinglysningsoplysninger til offentligheden
samt for udarbejdelse at statistik.
§ 50 b. Der må kun
registreres oplysninger, der har betydning
for varetagelsen af tinglysningsopgaverne,
samt oplysninger, der har væsentlig
betydning for de i § 50 c, stk. 3, nr. 1 og
2, nævnte myndigheders og erhvervsdrivendes
brug af tinglysningsoplysninger.
§ 50 b er
ophævet fra d. 23.04.2002, jfr. lov
nr. 216 af 22.04.2002 (Udvidet ekstern
terminaladgang til tinglysningsregistrene).
§ 50 c. Oplysninger i
edb-registrene om personnumre må ikke
videregives.
Stk. 2. Oplysninger i edb-registrene i øvrigt
er tilgængelige for enhver ved personlig
henvendelse til tinglysningskontoret.
Oplysningerne kan gives via terminaler, der
opstilles på tinglysningskontorerne eller
andre steder efter justitsministerens
bestemmelse.
Stk. 3. Oplysninger i edb-registrene kan
endvidere efter ansøgning videregives til
enhver ved terminaladgang i øvrigt (ekstern
terminaladgang)
§ 50 c, stk.
3 er ændret fra d. 23.04.2002, jfr. lov
nr. 216 af 22.04.2002 (Udvidet ekstern
terminaladgang til tinglysningsregistrene).
Stk. 4. Oplysninger, der
slettes eller aflyses, overføres til et særligt
register (historisk register).
Adkomstoplysninger fra dette register kan
videregives efter reglerne i stk. 2 og 3.
Andre oplysninger fra det særlige register
kan kun videregives til brug i konkrete
retsforhold. Fuldstændige oplysninger skal
dog efter anmodning videregives til den, som
oplysningerne angår.
Stk. 5. Tinglysningsregistrene må ikke samkøres
med private eller andre offentlige
edb-registre, medmindre andet er fastsat ved
lov. Der kan dog foretages samkøring med
offentlige registre med henblik på overførelse
af oplysninger til tinglysningsregistrene
som led i etableringen af disse eller som
led i tinglysningsregistrenes løbende
ajourføring samt til statistiske og
videnskabelige formål. Endvidere kan der
ske sammenstilling via terminal med
offentligt tilgængelige oplysninger fra
andre offentlige registre vedrørende faste
ejendomme.
Stk. 6. Der må ikke videregives
masseoplysninger, jf. dog § 50, stk. 1.
Stk. 7. Oplysninger, der videregives efter
stk. 2-6, må ikke anvendes med henblik på
at skaffe nye kunder eller i øvrigt med
henblik på andre formål end overdragelse,
forsikring, retsforfølgning og retsforhold
i øvrigt, belåning af fast ejendom og løsøre,
kreditvurdering, fysisk råden over fast
ejendom samt rådgivning i forbindelse med
disse formål. Oplysninger, der videregives
til massemedier efter stk. 2 og 3, kan dog
tillige anvendes i journalistisk øjemed.
Stk. 8. Ansøgning om tilladelse til at
etablere ekstern terminaladgang indgives til
Retten i Århus. Afgørelser om
videregivelse efter stk. 5 og 6 træffes ved
Retten i Århus med adgang til kære til den
landsret, i hvis kreds den, som anmoder om
videregivelse, har hjemting.
§ 50 c,
stk.7 og 8 er ændret fra d.
23.04.2002, jfr. lov
nr. 216 af 22.04.2002 (Udvidet ekstern
terminaladgang til tinglysningsregistrene).
§ 50 d. Justitsministeren
fastsætter efter drøftelse med
Domstolsstyrelsen nærmere regler med
henblik på at sikre, at oplysninger i
tinglysningsregistrene ikke tilintetgøres,
forvanskes eller uberettiget indføjes,
slettes eller ændres, jf. §§ 20, 42 g,
stk. 2, og 49, samt med henblik på at
sikre, at oplysningerne ikke misbruges eller
kommer til uvedkommendes kendskab.
Stk. 2. Domstolsstyrelsen fører tilsyn med
tinglysningsregistrene. Domstolsstyrelsens
afgørelser er endelige.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere
regler om dette tilsyn efter forhandling med
Domstolsstyrelsen.
§ 50 d stk.
2 og 3 er ændret ved lov nr. 429 af 31.05.2000 fra d. 01.07.2000.
§ 50 e. Med bøde straffes den, der
anvender en oplysning i strid med
bestemmelsen i § 50 c, stk. 7. For overtrædelser,
der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges
selskabet som sådant bødeansvar.
§ 50 f. Pantebreve, der anmeldes til
tinglysning, skal være oprettet på
blanketter, der er godkendt af
justitsministeren (justitsministeriets
pantebrevsformularer).
Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at
andre dokumenter, der anmeldes til
tinglysning, være oprettet på blanketter,
som er godkendt af justitsministeren.
Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at
dokumenter, der anmeldes til tinglysning i
bilbogen eller personbogen, skal være
oprettet således, at de kan aflæses
maskinelt.
Stk. 4. Justitsministeren kan uanset
bestemmelserne i § 50 c, stk. 5 og 6, fastsætte
regler om forsøg med tinglysning på
grundlag af elektronisk overførelse af
oplysninger samt om forsøg med elektronisk
videregivelse af oplysninger til et
realkreditinstitut. Det kan i disse regler
fastsættes, at tinglysning af elektroniske
dokumenter skal have samme retsvirkning som
tinglysning af andre dokumenter.
Ophævet pr. 01.01.1999: § 50 g.
Justitsministeren kan fastsætte regler om
betaling for elektroniske forespørgsler til
tinglysningskontorets bøger m.v. Krav på
betaling kan i reglerne tillægges
udpantningsret.
§ 51. Denne lov træder i kraft den 1.
januar 1928. Dog kan det ved kgl. anordning
bestemmes, at loven skal træde i kraft fra
et tidligere tidspunkt; men i dette tilfælde
må loven ikke træde i kraft, før der er gået
3 måneder efter anordningens bekendtgørelse
i Lovtidende.
Stk. 2. Ved anlæggelsen af nye tingbøger
overføres de i de nuværende skøde- og
pantebøgers realregistre indførte, endnu gældende
rettigheder til tingbøgerne efter nærværende
lovs forskrifter, idet dog det indbyrdes
retsforhold mellem de overførte rettigheder
bestemmes efter deres tinglæsningsdag
(henholdsvis udstedelsesdag), hvilken dag
for disse rettigheders vedkommende indføres
i tingbogen i stedet for anmeldelsesdag.
Stk. 3. Forinden overførelsen skal dommeren
i fornødent omfang anvende den i § 20
foreskrevne fremgangsmåde til prøvelse og
udslettelse af rettigheder, hvorved dog
kundgørelse alene behøver at ske i et
dagblad.
Stk. 4. De i § 4 omtalte rettigheder, som
er tinglyst efter hidtil gældende lov, men
som ikke kræves tinglyst efter nærværende
lov, overføres ikke til de nye tingbøger.
Stk. 5. På de rettigheder, der står indført
i tingbøgerne ved lovens ikrafttræden,
finder reglerne i §§ 26-35 anvendelse.
Stk. 6. Ovenstående regler finder i de sønderjyske
landsdele tilsvarende anvendelse på de i
grundbogen indførte rettigheder, hvorved
indførelse i grundbogen træder i tinglæsningens
sted. I de sønderjyske landsdele træder de
der brugte matrikulære betegnelser i
matr.nr.s sted i nærværende lov.
Stk. 7. Nærmere regler herom gives af
justitsministeriet.
§ 52. Rettigheder over fast ejendom, om
hvilke det må antages, at de er gyldig
stiftet med retsvirkning for trediemand uden
tinglysning før 1. april 1927, bevarer også
fremtidig deres gyldighed uden tinglysning.
Rettigheder, der ifølge denne bestemmelse
ikke behøver tinglysning, kan dog kræves
tinglyst uanset regelen i § 15, stk. 2.
Stk. 2. Når et dokument gyldig er oprettet
under den hidtil gældende ret, vil det også
kunne tinglyses efter denne lovs ikrafttræden,
selv om det ikke opfylder denne lovs
betingelser for at kunne tinglyses.
Stk. 3. Pantebreve, der giver pant i fast
ejendom, og som er tinglyst inden denne lovs
ikrafttræden, bevarer, så længe der ikke
sker fornyelse, uanset §§ 40 og 41 den
retsstilling, der tilkommer dem efter den
hidtil gældende ret.
§ 52 a. Opstår der tvivl om, hvorvidt der
før 1. april 1927 uden tinglysning gyldig
er stiftet en ret over fast ejendom, kan
enhver, der mener at have interesse i spørgsmålets
afgørelse, ved skriftlig begæring til
tinglysningsdommeren forlange sagen
behandlet efter følgende regler:
Stk. 2. Tinglysningsdommeren skal, hvis der
er mulighed for, at den utinglyste ret kan være
stiftet før 1. april 1927, beramme et retsmøde.
Til dette møde indkalder dommeren ved
anbefalet brev med 14 dages varsel enhver,
om hvem det er dommeren bekendt, at hans
interesser berøres af sagen. Desuden kan
dommeren, hvis han skønner det fornødent,
med 6 ugers varsel ved bekendtgørelse to
gange i Statstidende og to eller flere af de
mest udbredte dagblade i retskredsen til mødet
indkalde alle og enhver, hvis interesser måtte
berøres af den utinglyste ret. Meddelelse
om indkaldelsen opslås tillige på
tingstedet. Udgiften ved indkaldelsen og
bekendtgørelserne udredes af rekvirenten.
Stk. 3. Fremsættes der ikke på det således
indvarslede møde nogen indsigelse imod den
påståede ret, afsiger tinglysningsdommeren
efter rekvirentens begæring kendelse om
notering i tingbogen i overensstemmelse med
indkaldelsens indhold. Fremsættes der
indsigelse, søger dommeren på grundlag af
de i sagen fremkomne oplysninger at
tilvejebringe en forligsmæssig ordning. Opnås
der forlig, er dette bindende også for dem,
der ikke har givet møde efter lovlig
indkaldelse. I mangel af forlig henvises
sagen til behandling i den borgerlige
retsplejes former.
Stk. 4. En udskrift af kendelsen eller
forliget bliver ved tinglysningsdommerens
foranstaltning at tinglyse på rekvirentens
bekostning. Ejendomshævd på en del af en
ejendom kan dog ikke tinglyses, før det ved
hævden vundne grundstykke er fraskilt og
enten selvstændig matrikuleret eller i
matrikelen henlagt under den ejendom,
hvortil det faktisk hører. Dommeren kan om
fornødent sætte den, der har vundet hævden,
en frist, inden hvilken forholdet må være
berigtiget i matrikelen. Fristen kan forlænges,
såfremt dens oversiddelse er den hævdsberettigede
utilregnelig. Bliver forholdet ikke
berigtiget inden den af dommeren fastsatte
frist, taber den utinglyste hævd sin
retsvirkning over for senere erhververe af
rettigheder over den ejendom, over hvilken hævden
er vundet, jfr. §§ 1 og 26, stk. 1.
§ 53. Fra denne lovs ikrafttræden ophæves
Christian den Femtes Danske Lov 5. Bog, 1.
kap. artiklerne 9, 10, 11 og 12, 3. kap.
artiklerne 1, 2, 28, 29, 30, 31 og 32, og 7.
kap. art. 7, forordning 7. februar 1738,
plakat 8. juni 1787, plakat 18. januar 1788,
forordning 12. marts 1790, forordning 4.
december 1795, forordning 25. november 1831,
almindelig kasseforordning 8. juli 1840 §§
48 og 49, forordning 28. juli 1841 § 1, 1.
og 2. pkt., og § 3, forordning 28. marts
1845, konkursloven af 25. marts 1872 § 153,
lov nr. 259 af 28. juni 1920 §§ 10-14, lov
nr. 211 af 1. juni 1922 og lov nr. 277 af
30. juni 1922 § 4, 2., 3. og 4. pkt.
Stk. 2. Fra denne lovs ikrafttræden træder
tinglysning af ægtepagter efter denne lovs
kapitel 7 i stedet for indtegning af ægtepagter
efter lov nr. 56 af 18. marts 1925 §§
45-48, jfr. § 50, stk. 3, 3. pkt.
Stk. 3. Det har sit forblivende ved den gældende
rets regler om tinglysning til indgåelse af
ægteskab og kuldlysning af børn uden for
ægteskab.
Stk. 4. Lov nr. 95 af 29. marts 1924 berøres
ikke af denne lovs § 22, stk. 2.
Stk. 5. Den i kgl. resolution af 18. august
1814 hjemlede konfirmation af
interessentskabskontrakter bortfalder.
Stk. 6. Endvidere bortfalder hvad der i øvrigt
i lovgivningen måtte være stridende mod
denne lov.
§ 54. Loven gælder ikke for Færøerne
eller Grønland. Bestemmelsen i § 30 finder
dog anvendelse med hensyn til erstatning i
henhold til de bestemmelser i lagtingslov om
tinglysning, der svarer til §§ 31, 32, 34
og 35.
Justitsministeriet, den 28. november 1994.
p.m.v.
e.b.
Lars Hjortnæs