.

BingoGala
Over 21.000 feriehuse udlejes

 

 

 

 


 

 

Nedenstående var leder i Morgenavisen Jyllands-Posten den 21.juli 2002 under titlen EKSOTISKE VARER af Jakob Rubin. Aktivhussalg vil gerne tage pulsen på dette fænomen. Læs artiklen og giv din stemme:

Du kan skrive en kommentar til emnet her: 

2 liter polski Cola - en tyver

Københavnske døgnkiosker sælger tysk chokolade, dåsesodavand og cola fra Polen til priser langt under de normale. Kunderne forstår ikke, hvordan det hænger sammen, mens politiet erkender problemet. Nede i døgneren..... En københavnsk specialitet er mylderet af kiosker med en fremmedartet gammelfar i tøfler bag disken, hvor man kan skaffe sig guldur, dåsekarbonader, smøger, slik, lottokuponer, pornoblade og krydrede oliven dag og nat. 

For ikke at tale om colaer, tysk chokolade og dåsesodavand, som eller kun har hørt til syd for grænsen. 

I brokvartererne Nørre-, Vester- og Østerbro ligger kioskerne så tæt, at der nærmest går 13 på dusinet. Ejerne er typisk fra Pakistan, Tyrkiet eller Mellemøsten, og selv om en gade har fire døgnere inden for et minuts gang, er det ingen hindring for at åbne en femte.

For kunderne er det bekvemt med en kiosk inden for rækkevidde, og lukker man øjnene halvt i, kan man forledes til at tro, at man befinder sig i f.eks. Polen.

Colaerne er nemlig de rigtige med Coca til fornavn, men bogstaverne og ordene på dem er underlige. Kun polskkyndige kan læse sig til, hvad den sorte drik indeholder.

Sodavanden er ganske rigtig kommet fra vor naboland hinsidan Østersøen, men ejeren af kiosken ved ikke hvordan.

Han er i øvrigt særdeles uvillig til at svare på spørgsmål om, hvor varerne i hans butik kommer fra. "Der er ikke noget ulovligt her," siger han.

I kioskerne omkring Sankt Hans Torv på Nørrebro kan man finde Yankie Bar og Ritter Sport fra Tyskland og sodavand fra så fremmede steder som Tjekkiet, Slovakiet, Tyskland og Mellemøsten, steder med helt andre afgifter på den slags end det høje danske niveau.

Nogle døgnere fører fem forskellige slags Fanta med eksotiske navne som Grejpfrutowa og Citrónová.

To unge mænd står i kiosken ved hjørnet af Elmegade. De skal have cola og diskuterer, om den danske 1½ liters eller den polske 2 liters er bedst.

Den polske koster 20 kroner, den danske 25 kroner.

Den tykkeste af de to afgør sagen. Han hader det polske cola og forstår ikke, hvad det laver i butikken, siger han. Den anden kan ikke smage forskel, men de ender med at nøjes med 1½ liters flasken med dansk etikette - selv om den er over 60% dyrere.

Langt fra alle vælger som dem. De fremmede colaer sælger som varmt brød - og både politiet og Told & Skat er i gang med at undersøge, om der er tale om organiseret svindel, for ikke at tale om smugleri, skat- og momsunddragelse.

"Det er en gråzone, som vi lige nu ikke har fuldt overblik over," siger vicekriminalinspektør fra Københavns Politis afdeling S, der tager sig af sager vedrørende miljø, smugleri, våben og svindel med biler og både.

Organiseret svindel

Politiet afventer resultatet af en større undersøgelse, Told & Skat har iværksat. Resultatet foreligger endnu ikke. Told & Skat er dog sikker på, at der ligger organiseret svindel bag den omfattende mængde "underlige" varer i de københavnske døgnere.

"Varerne kommer fortrinsvis fra de tidligere Østlande, hvor man ikke har samme afgifter på mineralvand og emballage, som vi har i Danmark. Enten importeres varerne først til et EU-land med lavere afgifter og derefter hertil, eller også smugles de direkte til Danmark," forklarer kontorchef i Told & Skat Ole Nielsen.

Det kaldes i fagkredse at "skrumpe" regnskabet. Produktet figurerer ikke på udgiftssiden, og derfor heller ikke på indkomstsiden, der skal ikke betales hverken moms af salget og eller skat af fortjenesten. Efterfølgende kan sådan en vare sælges langt billigere end en tilsvarende lovlydig.

I de billigste Østlande kan en 2 liters cola fås for 6-7 kroner.

"Det er det, der foregår. Regulært snyd. Men ikke alle underlige sodavand er ulovlige. Der er oprettet lovlige importfirmaer, der betaler afgifter og sælger cola fra bl.a. Tjekkiet," siger Ole Nielsen.

Told & Skat har tidligere vurderet, at omkring to tredjedele af kioskerne i de københavnske brokvarterer forhandlede ulovlige varer.

Hos den officielle forhandler af Coca Cola i Danmark har den kreative omgang med østeuropæiske sodavand betydet en mærkbar nedgang i omsætningen. Salgsdirektør Ole Palmå oplyser, at salget er faldet 20-30 procent.

"Det er hverken rart eller rimeligt. Vi har retten til at tappe og distribuere Coca Cola i Danmark, og snyderiet med disse varer har betydning for vores forretning," siger han.

Salgschefen forklarer, at den delvist illegale import skader Coca Colas omdømme. Med uforståelige etiketter og varebetegnelser, som kunderne ikke kan læse, skabes der tvivl om Coca Colas kvalitet og standard.

Desuden er importen af de fremmede colaer konkurrenceforvridende.

"Snyderiet straffer dem, som driver deres forretning lovligt. De mister salg og tvinges på den måde til også at anskaffe sig de her varer med fremmede etiketter."

Told & Skat venter at have resultatet klar af deres undersøgelse i august.

E-mail: Jakob Rubin

.......gå til artikeloversigt

.

.

.

Aktivhussalg.dk med gratis salgsvejledning fra a-å,  boligannoncer, bolig, boligguide, boligbytte, boligsalg: Spar mere end kr. 60.000 i salgsomkostninger. Boligudlejning. Aktivboligudlejning for udlejere og lejere. Gratis annoncer. 

This page is maintained by PHwebdesign. Kvikmail webmaster:  KLIK  Copyright©www.aktivhussalg.dk all rights reserved 2001-2010   

BEMÆRK! På trods af vor viden og gode intentioner, kan der være opstået fejl i fremstillingen af websiden. Vi kan derfor ikke garantere for rigtigheden af det skrevne, og vi frasiger os dermed ethvert ansvar for brugen af oplysningerne på siden. Opdager du mod vore forventninger en fejl - teknisk eller juridisk - hører vi gerne fra dig.
Spørgsmål og svar! Aktivhussalg forbeholder sig ret til at afgøre hvilke spørgsmål, der bliver besvaret og offentliggjort, alt gengives anonymt. Vi behøver ikke at få oplyst din identitet. Sender du en e-mailadresse, får du direkte svar, hvis det efter Aktivhussalg.dk's opfattelse er seriøst og som privatperson.

Top

 

Pantebreve låntyper lånetyper realkreditinstitutter

Fuldmagt ifølge aftaleloven bolig  boliger  boligen  boligmarked  boligbytte  bolighandel boligsøgning  boligannoncer  bolig-guide  boligguide  boligformidling  boligdatabase  boligbase  boligkøb  boligsalg  ejendomsmægler  ejendomsmæglere  ejendomme  ejendomshandel  ejendomsformidling  forsikring  ejendomsforsikringer  ejendomsforsikring  hus  huse  indbo  købsaftaler kursudvikling  villa  villaer villasalg  energimærke  energimærket  varmesynsrapport  tinglysning  tingbogsattest  købsaftale købsaftaler slutseddel slutsedler  tilstandsrapport  tilstandsrapporter  huskøb  hussalg  pantebreve  konvertere  konvertering Real Estate