|
|
|

|
Bekendtgørelse af
lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
LBK nr 822 af 18/09/2001 (Gældende)
(Ejendomsavancebeskatningsloven)1)
|
Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse
af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11. september
2000, med de ændringer der følger af § 2 i lov nr. 1287 af
20. december 2000 og § 2 i lov nr. 483 af 7. juni 2001.
§ 1.2)
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den
skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Loven gælder ikke for
fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er
erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej.
Stk. 3. Endvidere gælder
loven ikke for fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder, der
er skattepligtig efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse
af visse ejerlejligheder m.v.
§ 2. Erstatnings- og
forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. dog §§ 10
og 11.
Stk. 2. Overdragelse af fast
ejendom som gave eller arveforskud sidestilles med salg.
Erhvervelse af fast ejendom ved gave eller arveforskud sidestilles
med køb.
§ 3. Er en afstået fast ejendom
erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er
lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af
erhvervelsen, som udgangspunkt for beregningen af fortjeneste ved
afståelsen. Har erhvervelsen ikke været gaveafgifts- eller
indkomstskattepligtig, anvendes den pågældende faste ejendoms værdi
i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som udgangspunkt.
Stk. 2. Er afståelse sket ved
gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der lægges til
grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i
forbindelse med overdragelsen, som afståelsessum. Er
overdragelsen hverken gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig,
betragtes værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet
som overdragelsessum.
§ 4.3)
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som
forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet
efter stk. 4 og på den anden side anskaffelsessummen opgjort
efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5
eller § 5 A, jf. dog stk. 10.
Stk. 2. Anskaffelsessummen
omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del
af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af
ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunktet.
Stk. 3.4)
5) Er den afståede
ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den
skattepligtiges anskaffelsessum som enten
1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10
pct. eller
2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10
pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af
forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar
1996.
Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af
anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse
af værdien af den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er
foretaget efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens
§ 4 B. Uanset 1. og 2. pkt. kan den skattepligtige, hvis den
faktiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi efter stk. 2
og tillagt vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt inden
den 1. januar 1993 er højere end værdien efter 1. og 2. pkt., i
stedet vælge at benytte denne anskaffelsessum. Udgifter som nævnt
i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i udlandet, er
værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og 4. pkt.
nævnte faktiske anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er højere
end værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. For ejendomme,
der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal den
skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter denne lov
benytte den anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt
ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens
§ 16, stk. 9.
Stk. 4. Afståelsessummen
omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del
af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de
overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre
kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes
inkonverterbare lån, der af sælger er stiftet eller overtaget før
den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller
overtaget til en kurs på 100 eller derunder.
Stk. 5. Ved afståelse af fast
ejendom skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på
anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede
kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig,
herunder stuehus samt mælkekvoter.
Stk. 6. Såvel den samlede
kontantomregnede afståelsessum som den fordeling på aktiver
efter stk. 5, som parterne har aftalt, er undergivet de
skatteansættende myndigheders prøvelse.
Stk. 7. Er den skatteansættende
myndighed for sælger og køber ikke den samme, træffer dén
skatteansættende myndighed for sælger, der i øvrigt foretager
skatteansættelsen af sælger, afgørelse om den samlede afståelsessum
og fordelingen som nævnt i stk. 5 også med direkte bindende
virkning for køber. Er der mere end én sælger, og har disse
ikke den samme skatteansættende myndighed, eller er sælger ikke
skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren, hvilken
skatteansættende myndighed, der træffer afgørelsen.
Stk. 8. Afgørelser om den
samlede afståelsessum og fordelingen efter stk. 5 kan ikke
træffes uden forudgående høring af den eller de skatteansættende
myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger
eller køber. Afgørelsen er direkte bindende for såvel sælger
som køber. Afgørelsen kan af såvel sælger som køber påklages
efter de regler, der efter skattestyrelsesloven gælder for klage
over den pågældende skatteansættende myndigheds afgørelser af
skatteansættelser.
Stk. 9. Ved enhver ændring af
sælgers afståelsessum for et aktiv som følge af en ændret
skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det pågældende
aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers
anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers afståelsessum for det
pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ændringen foretages af
den skatteansættende myndighed for sælger, jf. stk. 7.
Stk. 10.3)
Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der er en del af
bygningen, og som er omfattet af afskrivningslovens § 44 A,
samt foretagne afskrivninger på sådanne udgifter eller tab ved
salg af den kunstneriske udsmykning indgår ikke ved opgørelsen
af anskaffelsessummen for den pågældende bygning efter reglerne
i denne lov. Tilsvarende medregnes værdien af sådanne
udsmykninger ikke ved opgørelsen af afståelsessummen for
bygningen ved anvendelse af reglerne i denne lov.
§ 5. Anskaffelsessummen
forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og
hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige
har ejet ejendommen. For ejendomme, som er omfattet af § 4,
stk. 3, ydes tillægget fra og med 1993. Tillægget gives dog
ikke for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen
sker i samme kalenderår som anskaffelsen. Såfremt den
skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, nedsættes
tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen for hele
ejendommen og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der
afstås, jf. dog § 9, stk. 3. Såfremt den
skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, udgør tillægget
kun så stort en del af 10.000 kr. årlig, som svarer til den
skattepligtiges andel af ejendommen.
Stk. 2.4) 5)
Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med afholdte udgifter til
vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har
oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme, som er
omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter, der
er afholdt den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen er
vurderet efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens
§ 4 B eller er omfattet af § 4, stk. 3, 5. pkt.,
medtages alene udgifter, der er afholdt efter 19. maj 1993. Vedligeholdelsesudgifter,
der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, samt udgifter, der er straksfradraget eller
straksafskrevet, og som ikke er omfattet af afskrivningslovens
§ 21, stk. 2, kan ikke medregnes. Ved afgørelsen af,
om udgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradrag, der er
foretaget frem til og med indkomståret 1999 efter den dagældende
bestemmelse i ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares
af tilskud m.v., der er skattefrie, kan heller ikke medregnes.
Tilsvarende gælder udgifter, der er fradraget i 1992 og 1993
efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15 N. Såfremt
den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom,
medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der vedrører
den afståede del af ejendommen. Udgifterne medregnes i disse tilfælde
i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget
efter stk. 1, 4. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder
tilsvarende. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje
med andre, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og
forbedring, som den skattepligtige har afholdt. Udgifterne
medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte
kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 5. pkt.
Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. For ejendomme, der er
eller har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9,
eller § 16 A, stk. 10, kan anskaffelsessummen kun forhøjes
med forbedringer, der er tillagt ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9.
Dette gælder dog ikke for forbedringer foretaget efter det
tidspunkt, hvor ejendommen senest har været omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10.
Stk. 3. Anskaffelsessummen
forhøjes tillige med vederlag betalt ved køb eller tildeling af
mælkekvoter. Såfremt den skattepligtige er blevet beskattet af
kvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges
anskaffelsessummen. Er ejendommen omfattet af § 5 A, forhøjes
den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A, stk. 1, i
det år, hvor mælkekvoten erhverves. Forhøjelse af
anskaffelsessummen efter 1. pkt., jf. 3. pkt., er betinget af, at
der for den pågældende mælkekvote samtidig skal ske en nedsættelse
af anskaffelsessummen efter reglerne i stk. 4, nr. 6, stk. 5,
nr. 5, stk. 6 eller stk. 7. Reglen i 4. pkt., finder kun
anvendelse, såfremt mælkekvoten er købt eller tildelt den 19.
maj 1993 eller senere og afstås den 18. juni 1993 eller senere. Såfremt
den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, nedsættes
det betalte vederlag efter forholdet mellem anskaffelsessummen for
den del af ejendommen, der ikke udgør boligdelen, og
anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås.
Stk. 4. Anskaffelsessummen
nedsættes i afståelsesåret på samme ejendom med
1) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger
efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens
§ 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger
efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven på
bygninger og installationer, såfremt de nævnte afskrivninger
m.v. ikke er beskattet som genvundne afskrivninger,
2) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger
efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens
§ 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger
efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, og værdiforringelser
fradraget efter afskrivningslovens § 23, på nedrevne
bygninger og installationer samt nedrivningsfradrag efter
afskrivningslovens § 22,
3) tab efter afskrivningslovens § 21 og værdiforringelser
fradraget efter afskrivningslovens § 23, der ikke er
omfattet af nr. 2,
4) beløb, som er fradraget ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst som værdiforringelse af ejendommen som
følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v. på
ejendommen, jf. afskrivningslovens § 38, eller som følge
af nedgang i jordens landbrugsmæssige værdi ved den nævnte
udnyttelse,
5) udgifter afskrevet efter afskrivningslovens § 27, og
6) vederlag, der modtages for afståelsen af en mælkekvote.
Stk. 5. Stk. 4 finder
tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor der afstås en del af en
ejendom. Nedsættelse foretages efter følgende principper:
1) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 1 og 3, foretages kun,
hvis der afstås afskrivningsberettiget bygning eller
installation, hvorpå der er foretaget afskrivninger, herunder
forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven, fradragsbeløb
efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller
investeringsfondsloven, eller givet fradrag for tab eller værdiforringelse.
Det nedsættelsespligtige beløb henføres til den del af
ejendommen, hvorpå afskrivningerne m.v. er foretaget eller
tabet eller værdiforringelsen vedrører.
2) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 2, foretages kun, hvis
der afstås jordarealer, hvor de nedrevne bygninger og
installationer har været beliggende. Det nedsættelsespligtige
beløb henføres til denne del af jorden.
3) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 4, foretages kun, hvis
der afstås jordarealer, hvorpå der er sket udnyttelse af
forekomster af grus, ler og kalk m.v. Det nedsættelsespligtige
beløb henføres til denne del af jorden.
4) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 5, foretages kun, hvis
der afstås jordarealer, hvorpå der er opført drænings- eller
markvandingsanlæg, som er afskrevet efter afskrivningslovens
§ 27. Det nedsættelsespligtige beløb henføres til denne
del af jorden.
5) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 6, foretages ved, at
det nedsættelsespligtige beløb forholdsmæssigt henføres til
den afståede del af ejendommen og den del af restejendommen,
der ikke udgør boligdelen, efter forholdet mellem
anskaffelsessummen for den afståede del af ejendommen og
anskaffelsessummen for den af ejendommen, der ikke udgør
boligdelen.
Stk. 6.4) Afstås
en del af en fast ejendom, der på afståelsestidspunktet helt
eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller
frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, og
anvendes reglerne i § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., ved
opgørelsen af anskaffelsessummen, overføres en forholdsmæssig
andel af tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi, hvis
denne er højere, til anskaffelsessummen for jorden. Det overførselsberettigede
beløb opgøres som tillægsparcelværdien/den tekniske værdi
nedsat med
1) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger
efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens
§ 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlodsafskrivninger
efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, på
bygninger og installationer beliggende på ejendommen.
2) foretagne afskrivninger m.v. som nævnt i stk. 4, nr.
2, og
3) den nedskrevne værdi på ejendommens bygninger og
installationer.
Nedsættelse efter nr. 1-3 foretages alene med afskrivninger
m.v. og den nedskrevne værdi på bygninger og installationer, der
er indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 eller en
vurdering efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens
§ 4 B. Anskaffelsessummen for den del af ejendommen, hvorfra
der overføres en del af anskaffelsessummen, nedsættes med det
overførte beløb. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse,
idet nedsættelsen efter stk. 5, nr. 5, foretages efter overførslen
efter 1. og 2. pkt.
Stk. 7. Er ejendommen omfattet
af § 5 A, foretages nedsættelsen med beløb efter stk. 4-6,
jf. stk. 8, i den regulerede anskaffelsessum efter § 5
A i det år, hvori beløbet er fradraget ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4,
nr. 1, henføres til de år, hvor der er afskrevet på ejendommens
bygninger eller installationer efter forholdet mellem de samlede
foretagne afskrivninger m.v. i de pågældende år. Nedsættelse
efter stk. 4, nr. 6, ved afståelse af mælkekvoter foretages
dog i det år, hvor mælkekvoten afstås.
Stk. 8. For
ejendomme omfattet af § 4, stk. 3, 1., 2., eller 5.
pkt., skal nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 4,
nr. 1, jf. stk. 5-7, med foretagne afskrivninger, herunder
forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven, fradragsbeløb
efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller
investeringsfondsloven, kun ske med afskrivninger m.v. foretaget i
indkomståret 1993 eller senere. Nedsættelsespligtige beløb
efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7, henføres til
indkomståret 1993 eller senere efter forholdet mellem de samlede
foretagne afskrivninger m.v. på ejendommens bygninger og
installationer og de afskrivninger m.v., der er foretaget i
indkomståret 1993 eller senere. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr.
2-5, jf. stk. 5-7. Nedsættelse af anskaffelsessummen med
vederlag for afståelse af en mælkekvote, jf. stk. 4, nr. 6,
og stk. 5-7, skal kun ske for mælkekvoter afstået den 18.
juni 1993 eller senere.
§ 5 A. Er ejendommen omfattet af
vurderingslovens § 33, stk. 4 eller stk. 7, på
afståelsestidspunktet, kan den skattepligtige regulere
anskaffelsessummen efter § 4, stk. 2, med den procent
beregnet med en decimal, hvormed reguleringstallet i
personskattelovens § 20 er ændret fra anskaffelsesåret til
afståelsesåret. For ejendomme, der er omfattet af § 4,
stk. 3, reguleres anskaffelsessummen fra og med kalenderåret
1993.
Stk. 2. Det beløb, som
anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5, stk. 1,
reguleres efter stk. 1 fra det kalenderår, tillægget vedrører,
til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.
Stk. 3. Det beløb, som
anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5, stk. 2,
reguleres efter stk. 1 fra kalenderåret for
vedligeholdelsesarbejdets eller forbedringens fuldførelse til det
kalenderår, hvori ejendommen afstås.
§ 6. Den opgjorte fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2.Ved afståelse af
ejendomme, der på afståelsestidspunktet er omfattet af
vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt.,
medregnes den opgjorte fortjeneste efter fradrag efter stk. 4
og 5, dog kun i det omfang, denne overstiger et bundfradrag med et
grundbeløb (i 1987-niveau) på 147.000 kr. Anvendelse af reglerne
i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen på afståelsestidspunktet
har været ejet i mindst 5 år, og at afståelsen omfatter
stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen.
Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. pkt. betinget af, at
ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i
en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen,
og hvor ejendommen har været omfattet af vurderingslovens
§ 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. Der kan anvendes ét
bundfradrag pr. ejendom. Såfremt den skattepligtige ejer
ejendommen i sameje med andre, kan vedkommende kun anvende så
stor en del af bundfradraget, som forholdsmæssigt svarer til
vedkommendes ejerandel. Reglerne i 1.-5. pkt. finder ikke
anvendelse, såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5
A. Endvidere finder reglerne i 1.-5. pkt. ikke anvendelse, såfremt
der er afstået en del af ejendommen, hvor anskaffelsessummen blev
opgjort efter § 5 A, eller hvor den opgjorte fortjeneste
blev nedsat efter stk. 3. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres
efter personskattelovens § 20.
Stk. 3.2) Er
ejendommen erhvervet før den 1. januar 1999 og på et tidspunkt,
der ligger 3 år eller mere forud for afståelsen, kan den
opgjorte fortjeneste nedsættes med 5 pct. for hvert år, den
skattepligtige har ejet ejendommen ud over 3 år. Ved afståelse i
det niende år efter ejendommens erhvervelse eller senere nedsættes
den opgjorte fortjeneste med 30 pct. Den efter 1. og 2. pkt.
opgjorte procentsats nedsættes med 3 procentpoint pr. kalenderår
regnet fra og med kalenderåret 1999. Reglerne i 1.-3. pkt. finder
ikke anvendelse, såfremt reglen i stk. 2 anvendes eller såfremt
anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A.
Stk. 4.4) Hvis
der i den periode, hvor den skattepligtige har ejet ejendommen, er
pålignet ejendommen frigørelsesafgift, nedsættes den opgjorte
fortjeneste efter stk. 1 og 3 med et beløb, der svarer til
det dobbelte af den pålignede frigørelsesafgift. Dette gælder
dog ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller
bortfaldet efter frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1,
2 eller 4, eller ejendommen er omfattet af § 4, stk. 3,
1. og 2. pkt., og frigørelsesafgiftspligten er opstået inden den
1. januar 1993 eller inden den 19. maj 1993, såfremt ejendommen
er vurderet efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens
§ 4 B.
Stk. 5. I fortjeneste, der i
et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1, 3 og 4,
kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse
af fast ejendom, jf. dog stk. 6. Overstiger årets tab årets
fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste
efter stk. 1, 3 og 4 i de fem efterfølgende indkomstår.
Inden for denne periode kan tabet kun overføres til fradrag i et
senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i
nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i et tidligere
indkomstår.
Stk. 6. Tab ved afståelse af
ejendomme, som er omfattet af § 8, kan ikke fradrages, mens
tab ved afståelse af ejendomme, som er omfattet af § 9,
ikke kan fradrages, for så vidt angår den del af tabet, som vedrører
stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen. Er
tabet opgjort på grundlag af anskaffelsessummen efter § 4,
stk. 3, 3. pkt., kan tabet ikke overstige det tab, der kan
opgøres ved anvendelse af ejendomsværdien efter § 4, stk. 3,
1. og 2. pkt.
Stk. 7. Overstiger en ægtefælles
tab dennes fortjenester ved afståelse af fast ejendom, kan det
overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den
anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom, såfremt
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf.
kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes overføres til
fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af
fast ejendom i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke
kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse
af fast ejendom i det pågældende indkomstår, og hvis ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets udgang.
§ 6 A. Såfremt den
skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens
regler, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8,
kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge
at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med
fortjenesten. Reglerne i 1. pkt. gælder alene for fortjeneste,
der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt
erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevede ægtefælles
erhvervsvirksomhed, og det er kun den del af anskaffelsessummen,
der vedrører den del af den erhvervede ejendom, som skal anvendes
erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles
erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten. Stk. 3,
2. pkt., gælder tilsvarende. Udlejning af anden fast ejendom end
fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1
og 7, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.
Endvidere anses den del af den afståede ejendom henholdsvis den
erhvervede ejendom, som udgør boligdelen, ikke i denne
forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Nedsættelsen efter 1.
pkt. skal ske med hele den del af fortjenesten opgjort uden
fradrag efter § 6, stk. 2 og 3, der vedrører den
erhvervsmæssigt anvendte del af den afståede ejendom, dog højst
med et beløb svarende til den del af den kontante anskaffelsessum
for den erhvervede ejendom, der vedrører den del, der skal
anvendes erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte fortjeneste den
kontante anskaffelsessum, beskattes den overskydende fortjeneste
efter lovens almindelige regler.
Stk. 2. Nedsættelse af
anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at
1) den skattepligtige enten erhverver fast ejendom i samme
indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom,
eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger
efter afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det
seneste indkomstår forud for afståelsesåret og
2) den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori
erhvervelsen finder sted, begærer reglen i stk. 1 anvendt
ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt
erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår
forud for afståelsesåret, begærer reglen i stk. 1
anvendt senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse for
afståelsesåret. Hvis skattemyndighederne ændrer ansættelse
vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige
begære reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder
efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.
Stk. 3. Stk. 1 og 2
finder tilsvarende anvendelse, hvis den ene ægtefælle afstår
fast ejendom og den anden ægtefælle erhverver fast ejendom. Det
er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af
både det indkomstår, hvori afståelsen finder sted, og det
indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder
ikke anvendelse ved erhvervelse eller afståelse af fast ejendom,
der er beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
§ 6 C. Såfremt den skattepligtige
ombygger, tilbygger eller nybygger på en ejendom, der er omfattet
af § 6 A, kan den skattepligtige i stedet for at medregne
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige
indkomst vælge at nedsætte anskaffelsessummen for ombygningen,
tilbygningen eller nybygningen med fortjenesten. Reglerne i
§ 6 A finder tilsvarende anvendelse.
§ 7. Ved jordombytning
som led i en jordfordelingssag efter lov om jordfordeling mellem
landejendomme samt ved jordombytning som led i en ekspropriation
efter lov nr. 186 af 4. juni 1964, efter lov om offentlige veje
eller efter lov om planlægning kan den skattepligtige forlange,
at der ved opgørelsen af fortjenesten ses bort fra den afståelse
af ubebygget areal, der efter værdiforholdene på tidspunktet for
jordombytningen modsvares af modtaget ubebygget areal.
Skatteministeren fastsætter regler om opgørelsen af
fortjenesten. Ved senere afståelse af et tilbyttet areal, der
efter værdiforholdene på tidspunktet for jordbyttet blev
modsvaret af afgivet areal, opgøres anskaffelsessummen for det
tilbyttede areal, som om det var erhvervet på samme tidspunkt og
for samme beløb som det i sin tid afgivne areal. Udgifter til
vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er
afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, tages herved i
betragtning i det i § 5, stk. 2, angivne omfang. For
ejendomme, hvor der er foretaget jordombytning før den 19. maj
1993, opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal efter
reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af
anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., opgøres
anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var
erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb som det i sin
tid afgivne areal. Hertil kan lægges udgifter til vedligeholdelse
og forbedring, der inden jordombytningen er afholdt vedrørende
det i sin tid afgivne areal, og tilsvarende udgifter, der er
afholdt på det tilbyttede areal inden den 1. januar 1993.
Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt.,
medregnes ikke.
Stk. 2. Uden for de
i stk. 1 anførte tilfælde kan den skattepligtige vælge
ikke at medregne fortjeneste, der indvindes ved mageskifte til den
skattepligtige indkomst. Det er dog en betingelse, at der er tale
om mageskifte af ubebyggede arealer, og at der fra en af parterne
ud over arealet ydes et vederlag på højst 10.000 kr. Det er
endvidere en betingelse, at der er tale om en enkelt handel indgået
mellem to parter. Såfremt den skattepligtige vælger ikke at
medregne fortjenesten, jf. 1. pkt., skal anskaffelsessummen for
den ejendom, der erhverves ved mageskiftet, ved senere afståelse
opgøres, som om ejendommen var erhvervet på samme tidspunkt og
for samme beløb som den ejendom, der afstås ved mageskiftet.
Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden mageskiftet
er afholdt vedrørende den ved mageskiftet afståede ejendom,
tages herved i betragtning i det i § 5, stk. 2, angivne
omfang. For ejendomme, der er mageskiftet før den 19. maj 1993,
opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom efter
reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af
anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., opgøres
anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom, som om den var
erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb som den i sin
tid afståede ejendom ved mageskiftet. Hertil kan lægges udgifter
til vedligeholdelse og forbedring, der er afholdt vedrørende den
ved mageskiftet afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er
afholdt på den ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1.
januar 1993. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7.
pkt., medregnes ikke.
Stk. 3. For ejendomme, der har
fået afløst jordrentepligt, opgøres anskaffelsessummen som afløsningssummen
for jordrenten med et tillæg for bygningsværdien.
Skatteministeren fastsætter regler om beregning af dette tillæg.
Anskaffelsessummen omregnes efter § 4, stk. 1, og
reguleres efter § 5 og § 5 A. For ejendomme, der har fået
afløst jordrentepligt før den 19. maj 1993, opgøres
anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved
opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3.
pkt., benyttes afløsningssummen for jordrenten med et tillæg for
bygningsværdien samt udgifter til vedligeholdelse og forbedring,
der er afholdt inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i
§ 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
§ 8. Fortjeneste ved afståelse af
en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis
huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller
dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne
har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne
for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Med
hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun,
såfremt
1) ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2
eller
2) der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra
ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller
3) udstykning ifølge erklæring fra skatteministeren vil
medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den
bestående bebyggelse.
Stk. 2. Reglerne i
stk. 1 gælder også for sommerhusejendomme og lign., som
ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en
del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og
hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås
skattefrit efter nærværende stykke.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1
gælder også ved afståelse af en anpart af en fast ejendom med
mere end 2 beboelseslejligheder, såfremt anparten er forbundet
med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, og
lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller
dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne
har ejet anparten, og hvor betingelserne for at kunne afstå
anparten skattefrit efter nærværende stykke har været opfyldt.
Stk. 4. Fortjeneste eller tab
ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i
det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af
aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet
med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2
beboelseslejligheder, medregnes ikke ved opgørelsen af
skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis
lejligheden har tjent til bolig for ejeren af værdipapiret eller
dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne
har ejet værdipapiret, og hvor betingelserne for at kunne afstå
værdipapiret skattefrit efter nærværende stykke har været
opfyldt. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, såfremt
der hører et bestemt grundareal til lejligheden.
§ 9. Ved afståelse af ejendomme,
der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til
landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf.
vurderingslovens § 33, stk. 1, ved afståelse af
skovbrugsejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 7,
1. pkt., og ved afståelse af ejendomme, der indeholder én eller
to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller
har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes
erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5,
skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende
grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes. Anvendelse af
reglen i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig
for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den
periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været
omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7,
1. pkt. § 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Den del af
fortjenesten, der ikke skal medregnes, jf. stk. 1, opgøres
som forskellen mellem den del af den samlede kontantomregnede afståelsessum,
der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller
ejerboligen, og den del af den samlede anskaffelsessum opgjort
efter § 4, stk. 2 eller 3, der vedrører stuehuset med
tilhørende grund og have eller ejerboligen.
Stk. 3. Den del af
fortjenesten, der skal medregnes, opgøres som forskellen mellem på
den ene side den del af afståelsessummen omregnet efter § 4,
stk. 4, der vedrører den del af ejendommen, der ikke
omfattes af stk. 1 og 2, og på den anden side
anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke omfattes af
stk. 1 og 2, opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, og
reguleret efter § 5 eller 5 A.
§ 10. Såfremt den skattepligtige i
anledning af indtruffen skade på en ejendom, der ikke er omfattet
af § 8, har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og
foretager genopførelse af den skadelidte ejendom, kan den
skattepligtige for den del af erstatnings- eller
forsikringssummen, der ikke er skattefri efter § 9, i stedet
for at anvende reglerne i § 4, jf. § 2, stk. 1,
anvende reglerne i stk. 2-6, såfremt
1) de genopførte bygninger eller installationer findes på
den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf. dog stk. 5,
og
2) genopførelsen sker enten i det indkomstår, hvori skaden
indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, dog således,
at fristen for genopførelse tidligst udløber med det indkomstår,
som følger nærmest efter det, hvori erstatningssummen er
fastsat endeligt.
Stk. 2. Når særlige omstændigheder
taler derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter
tilladelse fra skatteministeren.
Stk. 3. Er det beløb, der
anvendes til genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller
erstatningssummen, fradrages forskelsbeløbet i ejendommens
anskaffelsessum i det indkomstår, hvori skaden sker. Der kan dog
højst fradrages et beløb svarende til ejendommens
anskaffelsessum på tidspunktet for skadens indtræden. Et
overskydende beløb beskattes i det indkomstår, hvori genopførelsen
senest skal være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2.
Forskelsbeløb, der fragår i afskrivningsgrundlaget eller
beskattes efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, påvirker
ikke ejendommens anskaffelsessum, jf. dog § 5, stk. 4-8.
Stk. 4. Ved senere afståelse
af den genopførte ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen
af den regulerede anskaffelsessum efter § 5 og § 5 A
kun medregne
1) anskaffelsesudgifter, der er afholdt før skaden,
2) vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt før
skaden, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2,
3) beløb, hvormed udgifterne til genopførelsen måtte
overstige forsikrings- eller erstatningssummen, og
4) udgifter til vedligeholdelse og forbedring af den genopførte
ejendom, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i
stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, finder reglerne i stk. 2-4
anvendelse, såfremt
1) en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer,
at genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte goder
fandtes, eller
2) skaden har ramt en eller flere erhvervsejendomme, som tilhører
samme ejer, og som udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at
foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end den
skaderamte.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 5
gælder dog kun, såfremt den skattepligtige inden for de i stk. 1,
nr. 2, og stk. 2 nævnte frister foretager genopførelse på
en anden ejendom, der mindst svarer til erstatnings- eller
forsikringssummen. Den skattepligtige skal efter genopførelse
indgive meddelelse herom sammen med indkomstårets selvangivelse.
Hvis skattemyndighederne ændrer ansættelse vedrørende afståelse
af en fast ejendom, kan ejeren begære reglen anvendt, dog senest
3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er
modtaget.
Stk. 7. Overstiger de samlede
udgifter ved en genopførelse på en anden ejendom erstatnings-
eller forsikringssummen, tillægges det overskydende beløb
anskaffelsessummen for den genopførte bygning m.v. Sker genopførelse
på flere ejendomme, fordeles det overskydende beløb til
anskaffelsessummerne for de pågældende ejendomme efter andelen
af de samlede udgifter til genopførelse på de enkelte ejendomme.
Stk. 8. Ved genopførelse af
bygninger m.v. på en anden ejendom, overføres til denne ejendom
den del af anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan
henføres til det skaderamte. Sker genopførelse på flere
ejendomme, fordeles den del af anskaffelsessummen for den
oprindelige ejendom, der kan henføres til det skaderamte, efter
andelen af de samlede udgifter til genopførelse på de enkelte
ejendomme.
Stk. 9. Erstatnings- og
forsikringssummer, der vedrører den del af ejendommen, der ikke
tjener eller har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand,
og som anvendes til opførelse af bygninger, der tjener til bolig
for ejeren eller dennes husstand, skal uanset bestemmelsen i stk. 1
medregnes til den skattepligtige indkomst.
Stk. 10. Såfremt en
skattepligtig anvender reglerne i stk. 1-9 og en eller flere
af ejendommens bygninger er afskrivningsberettigede, skal reglerne
i afskrivningslovens § 24 samtidig anvendes.
§ 11. Fortjeneste, der er indvundet
ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation,
medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en
erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder
betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Fortjeneste
indvundet ved afhændelse efter § 34 i lov om forurenet jord
medregnes heller ikke.
§ 12. Skatteministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at der ydes henstand
med betalingen af skatten af fortjenesten, når omstændighederne,
herunder navnlig hensynet til videreførelsen af en
erhvervsvirksomhed, taler derfor.
Stk. 2. Henstand kan kun
gives, såfremt den skattepligtige genanskaffer en eller flere
faste ejendomme for et beløb, som svarer til vederlaget for den
afståede ejendom. Det er en betingelse, at både den afståede og
den genanskaffede ejendom eller en ikke uvæsentlig del af begge
ejendomme indgår i driften af en erhvervsvirksomhed.
Stk. 3. Henstanden kan omfatte
den del af den pålignede skat, som efter et skøn kan henføres
til fortjenesten på den afståede ejendom. Henstanden skal
betinges af, at den skattepligtige stiller sikkerhed for det
skyldige beløb og forrenter og afvikler dette efter
skatteministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 4. Genanskaffelsen skal
ske enten i det indkomstår, hvori fortjenesten konstateres, eller
i det nærmest følgende indkomstår. Når ganske særlige omstændigheder
taler derfor, kan fristen forlænges efter ansøgning fra den
skattepligtige.
§ 13. Afstår en ejer af fast
ejendom denne på sådanne vilkår, at der ved senere afståelser
tilfalder ejeren et yderligere vederlag for ejendommen, skal der,
når dette vederlag erhverves, foretages en ny opgørelse af
fortjenesten for det indkomstår, i hvilket den førstnævnte afståelse
fandt sted. Ved denne opgørelse betragtes det yderligere vederlag
som indvundet i det nævnte indkomstår.
§ 14 B. Skatteministeren kan
bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne
ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 15. Loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for afståelser,
der sker den 1. juli 1982 eller senere.
§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Skatteministeriet, den 18.
september 2001
Frode Sørensen
/Lise Bo Nielsen
1) Denne lovbekendtgørelse
indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret
2000-2001. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for tidligere ændringer er kun medtaget i det
omfang, de skønnes at have betydning.
2) Ophævelsen af den hidtidige
bestemmelse i § 1, stk. 2, og ændringen af § 6,
stk. 3, 2. pkt., er trådt i kraft og har virkning fra den 22.
december 2000, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 1287 af 20.
december 2000.
3) Bestemmelsen i § 4, stk. 1,
i den her anførte affattelse og indsættelse af et nyt stk. 10
i § 4 er trådt i kraft den 22. december 2000, jf. § 3,
stk. 1, i lov nr. 1287 af 20. december 2000. Bestemmelserne har
virkning for udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af en
bygning den 1. januar 2001 eller senere, hvor opførelsen,
ombygningen og tilbygningen af bygningen, den kunstneriske
udsmykning er en del af eller knytter sig til, påbegyndes den 1.
januar 2001 eller senere, jf. § 3, stk. 2, i førnævnte
lov.
4) Bestemmelserne i § 4,
stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 2, 3. pkt., § 5,
stk. 6, 3. pkt., og § 6, stk. 4, 2. pkt., i de her
anførte affattelser er trådt i kraft den 9. juni 2001, jf.
§ 7, stk. 1, i lov nr. 483 af 7. juni 2001.
Bestemmelserne har virkning fra den 1. januar 2001, jf. § 7,
stk. 2, i førnævnte lov.
5) Indsættelsen
af bestemmelserne i § 4, stk. 3, 7. pkt., og § 5,
stk. 2, 14. og 15. pkt., er trådt i kraft den 3. juni 2000,
jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 459 af 31. maj 2000.
Bestemmelserne har virkning fra og med indkomståret 2001, jf.
§ 9, stk. 2, i førnævnte lov.
|