..tilbage til oversigt over artikler
ARTIKLER fra det gamle
arkiv:

Ugeavisen/Vejleposten den 20. juni 2001 (Teksten er i uddrag)
Husejere med et 8 % obligationslån på 1 mill. kroner kan spare 900 kroner i husleje ved at omlægge til et boligXlån den 1. juli.
Et boligXlån fastsætter renten for et halvt år ad gangen, det vil dermed svinge frem og tilbage, men der er indbygget et renteloft, som skærer toppen af risikoen. Uanset hvor meget renten stiger, så er der garanti frem til år 2007 for, at et boligXlån ikke stiger mere end til 7,7 %. Det er stort set renten på et traditionelt fastforrentet realkreditlån, udtaler boligrådgiver Jan
Løvstad fra Jyske Bank i Vejle.
Renten på et boligXlån er netop blevet fastsat til 5,35 % i 2. halvår 2001. Det svarer nogenlunde til til andre rentetilpassede lån på markedet - uden renteloft.
Jyske Bank opfordrer folk til at komme ind og få lavet en beregning på, om en omlægning er rentabelt for den enkelte.
Ulempen ved variabel rente er, at ydelsen stiger, hvis renten stiger, man skal derfor være villig til at løbe en lidt større risiko, samtidigt med at økonomien skal kunne klare nogle udsving.
BoligXlån vil give besked 6 uger før en evt. rentestigning træder i kraft.
Efter 15 år er der afdraget omkring 75.000 kroner mere på et boligXlån end på et traditionelt fastforrentet realkreditlån på 1 mill. kroner.
(ritzau uge 36-2001) (Teksten er i uddrag)
I en pressemeddelelse postulerer Dansk Ejendomsmæglerforening bl.a., at det er slut med uforståelige vendinger og utydelige små skrifttyper på købsaftalerne (slutsedlerne), når private skal handle hus.
Ejendomsmæglerforeningen har efter en høring med Forbrugerrådet, Finansrådet og Realkreditrådet udarbejdet en ny købsaftaleformular. Der er en række principielle ændringer i forbindelse med forbrugerbeskyttelse, kursrisiko for finansiering, bestemmelser om kurssikring m.m.
Som eksempel nævnes, at kursrisikoen for hele finansieringen,
inkl.. sælgerpantebrev, er placeret hos KØBER i den nye aftale - jvf. bestemmelserne i Ejendomsformidlingsbekendtgørelsen. Aftaleformularen indføres pr. 1. jan. 2002.
Bladet Tænk+Test skriver i
uge 44: Skjulte gebyrer vinder frem alle vegne.
Forsikringsselskaberne afkræver gebyrer for betaling af
forsikringspræmien. Der ryger også gebyrer på, når der skal
betales afdrag på studielån, når du betaler din telefonregning
til TDC og når du bruger dit benzinkort hos Statoil. "Det er
simpelthen en skjult prisforhøjelse," siger økonomisk
konsulent Grit Munk fra Forbrugerrådet.
Marginalskatten
steget.
Trods markante løfter fra den tidligere
regering om at sænke de statslige personskatter og dermed
også marginalskatterne for befolkningen gennem pinsepakken, er det ikke
lykkedes for det hurtigt voksende antal danskere, der
betaler topskat. De har nemlig oplevet stigende
marginalskatter, lige fra pinsepakken blev lanceret af den
socialdemokratiske ledede regering i 1998 frem til i år,
hvor pakken synger på sit sidste vers. Det skriver
dagbladet Børsen på
baggrund af en ny beregning.
ritzau skriver den
11.07.02. Der
er penge at tjene ved at vælge den billigste bank frem for
en af de dyre. En almindelig familie med typiske
bankforretninger kan tjene op til kr. 13.000 om året,
viser en undersøgelse lavet af bladet Penge
& Privatøkonomi. Danmarks fire billigste banker
er alle rene internetbanker. Billigst er Basisbank,
der kan løse familiens bankforretninger for kr. 7.600 om
året. Først på femtepladsen kommer en traditionel bank,
nemlig Lån & Spar Bank.
14. Sep kl. 23:55
Smæk til svensk krone efter ØMU-nejet
Der var smæk til den svenske krone, da valutamarkedet søndag
aften dansk tid åbnede i Asien. Kronen faldt med et
procentpoint over for euroen fra kurs 9,10 til 9,20 som en
reaktion på det massive svenske nej til ØMU'en.
Cheføkonom i Nykredit Markets John Madsen, siger, at
der er tale om et kraftigt fald, men at det efter alt at dømme
bliver endnu større de kommende dage.
- Den svenske krone vil efter alt at dømme falde med
op mod tre procent. Det er et tyndt marked her søndag
aften, men der er lagt op til en klar svækkelse af den
svenske krone. Det vil især vise sig, når det svenske
marked åbner mandag, siger John Madsen.
Faldet på den ene procent gælder også over for
danske kroner.
Finansmarkedets reaktion på det svenske nej vil efter
alt at dømme også resultere i højere obligationsrenter,
fordi investorerne vil have bedre betaling for deres
risiko.
Da danskerne stemte nej til euroen i 2000, var
Nationalbanken på pletten med en omgående rentestigning
for at modvirke spekulation mod kronen, der er bundet til
euroen. Det vil ikke ske i Sverige, hvor den svenske
Riksbanken efter cheføkonomens vurdering vil lade renten
være uændret.
- Riksbanken vil ikke hæve renten. I modsætning til
Danmark har Sverige ikke fastkurspolitik, og den svenske
krone er flydende. Derfor skal Riksbanken ikke holde den tæt
bundet til en anden valuta. I stedet er det inflationen i
Sverige, der bestemmer rentens størrelse, siger John
Madsen.
/ritzau/
Skatteministeriet
har nu fået lavet en detaljeret udlægning af regeringens skattestop. Er du interesseret i
detaljerne:
..se artikler fra TÆNK/forbrugerrådet og om ejendomsværdiskat